2 hvé hreingróit steini
3 Þrúðar skalk ok þengil
4 þjófs ilja blað leyfa.
2 hve hreingroit steini
3 þrvþar skal ec ok þengil
4 þiofs ilia blað leyfa.
Vilið heyra, Hrafnketill, hvé skalk leyfa blað ilja Þrúðar þjófs, hreingróit steini, ok þengil = Vil du Ravnketil høre, hvorledes jeg skal lovprise det smukt malede skjold og kongen.
[Sks v237]
SnE R, W, T, U, A, C.
1 Vilit : Vnit A
(ikke Vil-) |
2 hreingroit : hreingrot T
; reíngríotíN C |
3 þrvþar : þurdar C |
ok : ul.
W, U |
þengil : þeíngill C ;
þengils U.
SnE I,
426.K. Gísl. Skj. besk. 19-21; H. Gering: Kvæþabrot Braga ens gamla
Boddasonar (1886); denne henvisning gælder alle de
følgende vers af Brage. Jfr. ligedeles Bugge: Bidrag
til skaldedigtn. hist. (1894) i det hele. M.h.t.v. 1 s. 106-7.
2 gjöld baugnafaðs vildi
3 meyjar hjóls enn mæri
4 mögr Sigurðar Högna.
2 giold bavg nafagdrs vildi
3 meyiar hiols iN mæri
4 mavgr sigvrþar havgna.
Nema svát enn mæri mögr Sigurðar vildi góð gjöld ens gjalla hjóls Högna meyjar, baugnafaðs = Undtagen Sigurds navnkundige sön vilde modtage en god lön for det gjaldende ring-malede skjold.
[Sks v238]
SnE R, W, T, U, A, C.
1 goð ens : gædings C |
ens : hins W, A |
gialla : giallda A, C ;
gegna U |
2 giold : gialld A |
bavg : gaugn C |
nafagdrs : sål. R
ur. f. nafaðs, der findes i
T, A, C ;
nauar W ; naþrs U |
3 meyiar : mæyia W |
hiols : holls T ;
hliods C |
iN mæri : en ek merkþa U |
iN : enn W ;
hin(n) A, C |
mæri : meiri T |
4 mavgr :
under av
et punkt i R ;
mòg W ;
mavg U | sigvrþar : sigrvnar U.
SnE I,
426.KG. Skjaldedigt. besk. 16; Bugge: Bidrag 106-7.
2 Jörmunrekkr at vakna
3 með dreyrfáar dróttir
4 draum í sverða flaumi;
5 rósta varð í ranni
6 Randvés höfuðniðja,
7 þás hrafnbláir hefnðu
8 harma Erps of barmar.
2 iormvnreckr at vakna
3 með dreyrfar drottir
4 drávm isverþa flavmi;
5 rosta varþ iraNi
6 randves hofvð niðia
7 þa er hrafnblair hefndv
8 harma erps of barmar.
Jörmunrekkr knátti eðr at vakna við illan draum með dreyrfáar dróttir í sverða flaumi; rósta varð í ranni höfuðniðja Randvés, þás hrafnbláir barmar Erps of hefnðu harma = Fremdeles [ses, at] vågnede Jörmunrekk som af en ond dröm tilligemed de blodbestænkte skarer i sværdtummelen; der opstod kamp i Randves faders hus, dengang da Erps ravnsorte brødre hævnede deres sorg.
[Sks v154]
SnE R, T, C; 3gr W
1 Knatti : knatt W |
eðr : adr C ; øR
W |
2 iormvnreckr : med ét k
T ;
ermenrekr C ; erminrekkr W |
3 drottir : dottur C |
5 rosta varþ : rostu vaN C |
6 randves : randvers C |
7 blair : i er i
R rettet fra r ; blám W |
8 of : vm C ;
ok W | barmar : barma W.
SnE I, 370; II, 208;
3/4gr 129.Kr. stud. 9.
2 sóknar alfs í golfi
3 hræva dögg, þars höggnar
4 hendr sem fœtr of kendusk;
5 fell í blóði blandinn
6 brunn ölskála - runna
7 þats á Leifa landa
8 laufi fátt - at höfði.
2 soknar afls agolfi
3 hræfa davgg of havgnar
4 hendr sem fætr of kendv;
5 fell ibloþi brvNiN [A I 002]
6 brvN avlskacki rvNa
7 þat er a leifa landa
8 lavfi fatt at havfþi.
Dögg hræva sóknar alfs flaut of set í golfi, þars höggnar hendr sem fœtr við sveita of kendusk; [hann] fell at höfði í brunn ölskála, blandinn blóði, - þats fátt á laufi runna Leifa landa = Krigerens legems blod flød over bænkene i salen, der hvor de afhuggede arme og ben sås tilligemed blodet; han styrtede på hovedet i drikkekarrenes brönd, blandet med blod - det er malet på skjoldet.
[Sks v155]
SnE R, T, C.
1 of : vm C |
sétt : set T, C |
við : med T, C |
2 soknar : socna T |
afls : alfs T, C |
3 of : þar er C |
4 sem : ok C |
kendv : kenduz C (rigt.) |
5 brvNiN : blandin C |
6 avlskacki : vaulspaci T ;
aulskali C SnE I,
372.Kr. stud. 10-11.
2 golfhölkvis sá fylkis,
3 segls Naglfara siglur
4 saums andvana standa;
5 urðu snemst ok Sörli
6 samráða þeir Hamðir
7 hörðum herðimýlum
8 Hergauts vinu barðir.
2 golf holqvis sa fylkir
3 segls naglfara siglvr
4 savms anvanar standa;
5 vrþv snemst ok savrli
6 samraþa þeir hamðir
7 havrþvm herþi mylvm
8 hergavtz vinv barþir.
Þar standa Naglfara segls siglur, andvana saums, svát gerðu gyrðan golfhölkvis sá fylkis; þeir Hamðir ok Sörli urðu snemst barðir samráða hörðum herðimýlum Hergauts vinu = Dér står krigerne (skjoldmasterne, uden söm), således at de omringede kongens soverum; Hamde og Sörle blev straks slåede ifølge samråd med de hårde sten.
[Sks v156]
SnE R, T, C.
2 holqvis : haulkuis T, C |
fylkir : fylkis C |
4 an : and T, C |
7 havrþum : halum C |
8 vinv : vínum C.
SnE I,
372.Kr. stud. 11-12; Bugge: Bidrag 47. Wisén
Em. o. Ex. 1-4.
2 styðja Gjúka niðja
3 flaums, þás fjörvi næma
4 Foglhildar mun vildu,
5 ok bláserkjar birkis
6 (ball) fagrgötu allir
7 (ennihögg ok eggjar)
8 Jónakrs sonum launa.
2 styðia givka niðia
3 flavms þa er fiorvi nama
4 folghildar mvn vildv;
5 ok blaserkian birkis
6 bavllfagr gavtv allir
7 eNi havG ok eGiar
8 ionakrs sonvm lavna.
Stála flaums støkkvir lét mjök styðja Gjúka niðja, þás vildu næma Foglhildar mun fjörvi, ok allir launa Jónakrs sonum fagrgötu bláserkjar birkis; ennihögg ball ok eggjar = Krigeren lod i höj grad stene Gjukes ætlinger, dem som vilde berøve Svanhilds elsker (Jörmunrekk) livet, og alle er i færd med at lönne Jonakrsönnerne sårene; pandehug rungede og sværdene lød.
[Sks v157]
SnE R, T, C.
1 mioc : míott C |
3 flavms : glaums T |
fiorvi : fiolui T |
nama : sål. R, T ;
næma C |
4 folg : fogl T, C |
vildv : villda T |
5 serkian : serkiar C
; sercia T |
6 bavll : ball C |
gavtv : gauta C |
8 ionakrs : onakurs C.
SnE I,
374.Kr. stud. 12-13; Bugge: Bidrag 13. Wisén
Em. o. Ex. 4-6.
2 flotna randar botni;
3 Ræs gáfumk reiðar mána
4 Ragnarr ok fjölð sagna.
2 flotna randar botni
3 ræs gafomc reiþar mana
4 ragnaR ok fiold sagna.
Þat fall flotna segik á fögrum randar botni; Ragnarr gáfumk Ræs reiðar mána ok fjölð sagna = Det søkrigernes fald siger jeg er på det fagre skjold; Ragnar gav mig skjoldet med de mange sagn.
[Sks v158]
SnE R, T, C.
1 segec : segig C
; se eg T |
3 gafomc : gafu uid C
| mana : mgl. C.
Ifølge håndskrr. ligger der nærmest at læse
seg-ek (af segja); det kunde dog vœre
at forstå som sé-g med - på grund af misforståelse opstået -
tilföjet ek.
SnE I,
374.Kr. stud. 13.
2 ósk-Rán at þat sínum
3 til fárhuga fœra
4 feðr veðr boga hugði,
5 þás hristi-Sif hringa
6 hals, en böls of fylda,
7 bar til byrjar drösla
8 baug ørlygis draugi.
2 oscran at þat siñ
3 til far hvga færi
4 feðr veðr boþa hvgþi.
5 þa er hristi sif hringa
6 hals of bavls of fylda
7 bar til byriar dravsla
8 bavg avrlygis dravgi.
Ok ósk-Rán æða ofþerris hugði at fœra þat boga veðr feðr sínum til fárhuga, þás hringa hristi-Sif, en böls of fylda, bar hals-baug ørlygis draugi til byrjar drösla = Og hun, som bevirkede blodtabet, havde i sinde at bringe sin fader den buestorm af fjendtligt sind (eller: til fjendtlighed), dengang den krigerske kvinde, opfyldt af mén, bragte halsringen ned til skibene til krigerne
[Sks v250]
SnE R, W, T.
1 þeris : þerris W |
ada : æða W ; adan T |
2 oscran (skr. tæt ved foregående
ord ) : o synes rettet fra v R |
siñ : sinvm W, T |
4 veðr : mgl. T |
boþa : boga W, hvor dog g er
rettet fra ð (eller omvendt) |
6 of (1) : en W, T.
SnE I,
436.Kr. stud. 13; K.G. Nj. II, 643-44.
2 bœti-Þrúðr at móti
3 malma mætum hilmi
4 men dreyrugra benja;
5 svá lét ey, þótt etti
6 sem orrostu letti,
7 jöfrum ulfs at sinna
8 með algífris lifru.
2 boti þrvðr at moti
3 malma mætvm hilm
4 men drervga benia;
5 sva let ey þott etti
6 sem orrosta letti
7 iofrvm vlfs at siNa
8 með algifris lifrv.
Sú bœti-Þrúðr dreyrugra benja bauða mætum hilmi men til bleyði at malma móti; svá lét ey, sem letti orrostu, þótt etti jöfrum at sinna með lifru algífris ulfs = Den gudinde, som lægede de blodige sår (Hild), bød ikke den fortræffelige fyrste (Högne) halsringen for at han skulde vise sig fej í kampen; hun lod stadig, som hun frarådede kampen, uagtet hun æggede kongerne (ved sin æggen vilde bevirke, at kongerne) til at rejse til det fuldkomne uhyre, ulvens søster (Hel).
[Sks v251]
SnE R, W, T.
1 bleyþi : brodi T |
3 mætvm : mærom T |
hilm : hilmi W, T |
4 drervga : dræyrvgra W, T |
5 þott : þo at W |
etti : ætti W |
6 orrosta : orrosto W, T |
7 at : of W, T (måske rigt. ).
SnE I,
436.Kr. stud. 14.
2 landa vanr á sandi
3 (þá svall heipt í Högna)
4 höð glamma mun stöðva,
5 es þrymregin þremja [B I 003]
6 þróttig Heðin sóttu,
7 heldr an Hildar svíra
8 hringa þeir of fingi.
2 landa vanr a sandi
3 þa svall heipt ihavgna
4 havð glamma man stavðva
5 er þrymreginn þremia
6 þrottig heþins sotti
7 heldr en hildar svika
8 hringa þeir of fingv.
Lýða stillir, landa vanr, letrat stöðva glamma mun höð á sandi - þá svall heipt í Högna - es þróttig þremja þrymregin sóttu Heðin, heldr an þeir of fingi svíra hringa Hildar = Mændenes fyrste, uden land (søkongen), fraråder ikke at stanse (hindre) ulvens lyst (mandefald) i kamp på stranden - da svulmede vreden i Högnes bryst - da de kraftige krigere angreb Hedin, heller end at modtage Hilds halsring.
[Sks v252]
SnE R, W, T.
1 -að : at W, T |
4 man : mun W (rigt.) |
6 sotti : er i R
næsten udvisket; det sidste bogstav er snarere i end v ; sottv W, T |
7 svika : svira W ; ul. T |
8 fingv : fengv W.
SnE I,
436-438.Kr. stud. 14-16. Wisén Em. o. Ex. 7-8.
2 hveðru brynju Viðris
3 fengeyðandi fljóða
4 fordæða nam ráða;
5 allr gekk herr und hurðir
6 Hjarranda framm kyrrar
7 reiðr af Reifnis skeiði
8 raðaralfs mari bráðum.
2 hveðro bryniv viðris
3 feng eyþande flioþa
4 for dæþa nam raþa;
5 allr geck heR vnd hurþir
6 hiarranda fram kyrrar
7 reiðr at reifnis skeiþi
8 raðalfr of mar braþvm.
Ok fordæða fljóða, fengeyðandi, nam ráða í holmi fyr hönd brynju hveðru Viðris; allr herr raðaralfs gekk reiðr framm und kyrrar hurðir Hjarranda af skeiðibráðum Reifnis mari = Og heksen blandt kvinder, sejrhindrersken (?), rådede på øen på krigerens vegne; søkrigerens hele hær gik med kampmod frem under de støtte (roligt holdte) skjolde fra den hurtiglöbende skib.
[Sks v254]
SnE (efter det følgende v.) R, W, T.
8 of : af W, T.
SnE I,
438.Kr. stud. 17-19; Bugge: Bidrag 15.
2 salpenningi kenna;
3 Ræs gáfumk reiðar m[ána
4 Ragnarr ok fjölð sagna].
2 salpeNingi keNa
3 res gafvmk reiþar m. e.
Þá sókn má kenna á Svölnis salpenningi; Ragnarr osv. se v. 7 = Den kamp kan man se (genkende) på Odins sals (Valhals) penning (skjoldet); Ragnar osv.
[Sks v253]
SnE R, W, T.
3 -vmk : k i R
rettet fra g |
e. : findes ikke W, T; betyder
kun det samme som etc.
SnE I,
438.
2 glöð djúpröðuls, óðla,
3 svát af rennirauknum
4 rauk, Danmarkar auka;
5 báru øxn ok átta
6 ennitungl þars gingu
7 fyr vineyjar víðri
8 vallrauf fjogur haufuð.
2 glavð diupravðul avðla
3 sva at af reNi ravcnom
4 rávc Danmarkar havca
5 báro yxn ok viij
6 eNi tungl þar er gengo
7 fyr víneyiar viðri
8 valravf fiogur havfuð.
Gefjon dró, glöð djúpröðuls, Danmarkar auka óðla frá Gylfa, svát rauk af rennirauknum; öxn báru fjogur haufuð ok átta ennitungl, þars gingu fyr víðri vallrauf vineyjar = Gefjon trak, glad ved guldet, Danmarks forøgelse i rask fart bort fra Gylfe, så at der stod damp af trækdyrene; okserne bar fire hoveder og otte öjne, der de gik foran den store, lösrevne græsrige ø.
[Gg/Hkr/Yng v1]
Hkr K, J2, F ;
SnE R, T, W.
2 ravðul :
sål. alle undt.
F,
der har
ravðvls |
avðla :
sål. alle
(öðla W) ;
óðla K.G. |
4 rávc : ravkn F
| havca : avka alle øvrr. |
5 yxn : avxn R, J2 ;
öxn W |
viij : atta R, T, F ; aatta W |
7 víneyiar : vinæyia W |
8 valravf :
valrof W.
Hkr. I, 15-16;
SnE I, 32.K.G. Sk. besk. 26-8; Bugge: Bidrag 161-162;
E.O.Brím: Arkiv XI, 2-3.
2 sonr Aldaföðrs vildi
3 afls við úri þœfðan
4 jarðar reist of freista.
2 sonr alda favðs vildi
3 afls við vri þafþan
4 iarþar reist of freista.
Þat erum sýnt, at sonr Aldaföðrs vildi snimma of freista afls við úri þæfðan jarðar reist = Det vises mig, at Alfaders sön vilde i gamle dage (el. hurtig) prøve kræfter med jordens tvinge, valget af den fugtige sø.
[Sks 24]
SnE R, W, T, U, B.
1 ervmc :
erom U ;
erum B |
sent :
snemt B ;
synt U |
at :
er U |
snemma :
snimma U |
2 sonr :
son W, B |
alda favðs :
aldafavðrs T, W ;
aldafòdurs B ;
alfavþrs U |
3 afls :
alfs B |
vri :
inne B |
þafþan :
þæfðan W, B (ê ) ;
hefðann T ;
þaktan U |
4 of :
vm U.
SnE I,
242-44.Kr. stud. 19-20; Bugge:
Bezz. Beitr. (1879) s. 111, Tidsskr. f. Philol. VI, 97-98; K.G. Udv. 45.
2 hönd, þás allra landa,
3 œgir öflugbörðu,
4 endiseiðs of kendi.
2 hond þa er allra landa
3 eygir avflvg barþa
4 endiskeiðs afkeNdi.
Œgir öflugbörðu fórsk hamri í hœgri hönd, þás of kendi endiseiðs allra landa = Jættekvindens truer tog hamren i sin höjre hånd, da han mærkede fisken, der begrænser (omgiver) hele jorden.
[Sks 48]
SnE R, W, T, U.
1 forsc :
forst W ;
fork U |
3 eygir :
eigi U ;
ògir T |
barþa :
bara U |
4 skeiðs :
scids T ;
seiðs W, U |
af :
of W, T ;
vm U.
SnE I,
256.Kr. stud. 21-22.
2 vilgi slakr, es rakðisk,
3 á Eynæfis öndri,
4 Jörmungandr at sandi.
2 vilgi slakr er raktiz
3 aeynefis avndri
4 iormvngandr at sandi.
Vaðr Viðris arfa lá vilgi slakr á Eynæfis öndri, es Jörmungandr rakðisk af sandi = Tors fiskesnöre lå ikke slap på søkongens ski (båden), da midgårdsormen efterhånden (ved optrækningen) slæbtes henad sandbunden.
[Sks 42]
SnE R, W, T, U.
2 er :
ne U |
3 eynefis :
eynæfis U ;
avndri :
an . . . (afr.) U.
SnE I,
252-54.Kr. stud. 20-21; K.G.
Udv. 45.
2 brautar þvengr enn ljóti
3 á haussprengi Hrungnis
4 harðgeðr neðan starði.
2 bravtar hringr enlioti
3
4 harðgeðr neþan starþi.
Ok enn ljóti þvengr borðróins barða brautar starði neðan harðgeðr á haussprengi Hrungnis = Og det på bægge sider rode skibs hæslige banes (søens) tvinge stirrede hårdsindet nedenfra på Hrungnes hovedsprænger (Tor).
[Sks 51]
SnE R, W, T, U.
1 -toins :
roins W, T, U (rigt.) |
2 hringr :
þvengr U (rigt.) |
en : hinn W |
Halvversets l. 3 mgl. R, men lyder
i de øvrr. : a havsprengi hrvng(n)is W, T ;
a havs prengiv hrvngnis U.
SnE I,
256.Kr. stud. 22-23; K.G.
Udv. 46.
2 á fangboða öngli
3 hrøkkviáll of hrokkinn
4 hekk Völsunga drekku.
2 afangboþa avngli
3 hravckvi all of hrockin
4 heck volsvnga dreckv.
Þás of hrokkinn hrøkkviáll Völsunga drekku hekk á öngli fangboða flotna forns Litar = Da den sig bugtende giftslange hang på den gamle Lits (jættens) mænds favntags-tilbyder (Tors) krog.
[Sks 153]
SnE R, T.
3 hravckvi :
hrockui T.
SnE I,
370.K.G. Udv. 45-46.
2 vágs hyrsendir ægi,
3 hinn 's mætygil máva
4 mœrar skar fyr Þóri.
2 vags byrsendir ægi.
3 hiN er mio tygill mava
4 mórar skar firir þori.
Vágs hyrsendir vildit ofra vröngum ægi, hinn 's skar máva mœrar mætygil fyr Þóri = Manden, han som overskar mågelandets tynde tråd (fiskesnören) for Tor, vilde ikke yppe strid mod den grumme sø.
[Sks 366]
SnE R, T, A, B, C.
1 Vildid :
Villdit A, C (hul B), T |
ravngvm :
vravngvm T ;
vaungum C ;
oròngum B |
2 vags :
vògs (: vógs) B |
byr- : hyr- A, B ;
i R synes b rettet
fra h |
3 hiN er :
ænn A |
tygill : tygil de øvrr. |
mava : i R synes først
skrivet marv- (med langt r), men dette er
raderet og v forbundet med a med
en skrå streg. |
4 mórar :
mærar A, (i B
er næsten hele linjen ødelagt) ;
morar C
(rigt. : mœrar).
SnE I,
504.K.G. Nj. II, 205-6.
2 vinda öndurdísar
3 of manna sjöt margra
4 mundlaug föður augum.
2 vinda avndvr disar
3 yfir manna siot margra
4 muNlavg favþvr avgvm.
Hinn es varp augum föður öndurdísar á víða mundlaug vinda of sjöt margra manna = Han som kastede skigudinden faders (Tjasses) öjne op på vindenes vide bækken (himlen) over mange menneskers bolig.
[Sks 110]
SnE R, W, T, U, B.
1 viða :
vidu B |
2 disar :
disa W |
3 siot :
svt U |
4 mvN- :
mvn W, U, B |
favþvr : fiogvr W |
avgvm : avgv W.
SnE I,
318.K.G. Udv. 46.
2 aptr, Þrívalda, haldit
3 simbli sumbls of mærum,
4 sundrkljúfr níu höfða.
2 apptr þrivaldra halldit
3 simbli svmbls of mærvm
4 svndr klivfr nio havfþa.
Sundrkljúfr níu höfða Þrívalda, vel hafið haldit eykjum yðrum aptr "of mærum simbli sumbls" = Du, som kløvede Trivaldes 9 hoveder itu, har dygtig styret dine trækdyr (bukkene) tilbage . . . (resten uforståelig).
[Sks 52]
SnE R, W, T.
2 -valdra :
-vallda W, T |
3 svmbls :
sumbl W |
4 klivfr :
ul. T |
nio : o er i R
rettet fra l , den
sidste del af u (først skrevet nu).
SnE I,
256.Bugge (Falk): Bidrag 27.
2 lung váfaðar Gungnis.
2 lvng vavaðar gvngnís.
Dér er det som om mændene ser (så, líti?) Gungnisrysterens (Odins) hest (Sleipne).
3gr W, A.
1 er :
sem A (rigt.?).
SnE II,
134. 3/4gr 21. 87.Bugge:
Bidrag 28.
2 ölna bekks, við drykkju [B I 005]
3 þat gaf fjörnis fjalla
4 með fylli mér stillis.
2 avlnabecks við dryckiv.
3 þat gaf fiolnis fialla
4 með fylli mer stillir.
Of þák af jöfri ölna bekks eld; þat (: goll) gaf mér með fylli fjörnis við drykkju fjalla stillis = Jeg modtog guld av kongen, det gav han mig med hjælmens fyld (hovedet) for fjælldkongens (jættens) drik (digterdrikken, digtet).
[Sks 141]
SnE R, W, T.
1 þac :
c ligner en hel del et t |
3 fiolnis :
fjörnis G. Pálsson |
fialla : fialli T |
4 fylli :
fulli W, T.
SnE I,
338-40.K.G. Udv. XXV; G.Þorl.
Udsigt 12; Bugge: Bidrag 50.
2 vaströdd en mér baztan
3 Ála undirkúlu
4 óniðraðan þriðja.
2 vatzravðla enmer baztan
3 ala vndir kvlv
4 oniþioþan þriþia.
Þann áttak þriðja vin, óniðraðan, verstan vast-undirkúlu Ála rödd, en baztan mér = Det er den tredje ven, uden daddel, jeg har haft, (der var) værst mod guldet, bedst mod mig.
[Sks 150]
SnE R, W, T, U.
1 vierstan :
Dette ord er opstået således, at
skriveren først har skrevet
vift,
derpå er af
ft
dannet et e
(rftã
så tilföjet regelmæssig), men
skriveren har glemt at underprikke i ;
verstan W, T, U |
2 vatz :
vaz W, T ;
vatzt U |
ravðla : rodd W, T, U |
en : ok U |
baztan : med e U |
4 oniþioþan :
o ... þiaþan U ;
oniðraðan W, T.
SnE I,
350.
2 - trúek báðum vel -,
3 Hámundr ok Geirmundr
4 Hjörvi bornir,
5 en Leifr þriði
6 Loðhattar sunr,
7 fœðat þú þann;
8 fár mun enn verri.
2 trui ek badum vel
3 Hamundr ok Geirmundr
4 Hiorvi borner
5 enn Leifr þridi
6 Lodhattar svn
7 fœd þann kona
8 fiordar man hann verri.
Der er to herinde - jeg stoler vel på dem bægge -, Håmund og Geirmund, af Hjör avlede, men Leif den tredje, Lodhats sön - ham skal du ikke opfostre; få vil være værre end han.
[Ldn v6] [Geirmundar þáttr heljarskinns]
[Hálfs saga & Hálfsrekka 17]
Ldn. 105 (Hb), 107 (Stb), 445b (Mb); Sturl. 114, 440, 1234, Sth. 8;
Hálfss. Gks. 2845 4toLdn.1 121,
Ldn.2 38, 162, 239; Sturl.2 I, 2,
Sturl.3 I, 3; Norr. sag. 41.
1 eru : roo Mb | inni : ul. 2845 | 2 trui ek : ok truek 2845 | badum vel : omv. 114, 2845 | 4 borner : bvnír Mb | 6 Lod- : Lo- Mb | svn : sonr 8 ; son Stb, Mb | 7-8 lyder i Stb, Mb sål. : fædat (fæd Mb) þu þann (hann Mb) kona / faer (i fiòrd Mb) munu (mun Mb) hann (ul. Stb) verri ; i 440, 114, 8 fátt frídir (prydir 8 men 114 fær þrælum) þann / far mun enn verri ; i 1234 fædat þu hann / fair mano verri ; i 2845 fæddir eigi þu / þann maug kona.
tveir eru & truek vel badum (Gks. 2845)
2 skipsmið Viðurs,
3 Gauts gjafrötuð,
4 grepp óhneppan,
5 Yggs ölbera,
6 óðs skap-Móða,
7 hagsmið bragar.
8 Hvat 's skald nema þat?
2 skapskið viðvrs
3 gavtz giafravtvt
4 grepp ohneppan;
5 vGs avlbera
6 oðs skapmoþa
7 hagskiþ bragar
8 hvat er skald nema þat.
Skjaldene kalde mig: Odins (dværgens?) skibsmed, erhværver af Odins gave, en usparsom grepp (betyder bl.a. en digter), Odins øl-byder, digtets dannende Mode (gud), sangens fyndige smed. - Hvad er skjald, om ikke det?
[Sks v300b]
SnE R, T, U, A, C.SnE I,
466.K.G. Nj. II, 549; 556-57.
2 skið : smið de øvrr., men skipsmid C | 3 gavtz : gavkz U | 4 ohneppan : ohneppin C | 5-6 : mgl. T | 5 vGs : yggs A, U, C | avl : vll C | 6 skap- : spar U | -moþa : -moðin A | 7 -skiþ : smið de øvrr..
2 ótta (hlýði) mér (drótt);
3 dána vekka (dróttins) mey
4 (drauga á kerlaug);
5 drápu lætk, ór Dvalins greip,
6 dynja, meðan framm hrynr,
7 (rekkum býðk Regins drykk
8 réttan) af bragar stétt.
2 otta hlyde mer drott
3 dána uek ek dular mey
4 drauga a kerlaug.
5 drapu let ek ór dvalins græíp
6 dynía medan fram hrynr
7 rekkum byd ek regins dryk
8 rettan a bragar stett.
Berk æ ugg og ótta hneggi mér; vekka dána mey - drótt hlýði á kerlaug drauga dróttins; lætk drápu dynja af bragar stétt, meðan hrynr framm ór Dvalins greip; býðk rekkum réttan drykk Regins. = Jeg bærer stadigt i mit hjærte angst og frygt - folk lytte til min digtning; jeg kan ikke vække den døde kvinde. Jeg lader drapen bruse frem fra digtets bo, medens den styrter frem fra dværgens hånd (?). Jeg byder mændene et rigtigt digt.
Flat. (sp. 306).
8 rettan
ser nærmest ud som reitan.
Flat. I, 582.
2 til mjöðgjarnir fornir
3 ok hér komnir hárir -
4 hví eruð æfar margir?
2 til mioðgiarnir bornir
3 ok her comnir hárir
4 hvi erot er æfar margir.
Mjök eru mínir fornir rekkar ok hárir komnir hér til mjöðgjarnir; hví eruð æfar margir? = I et stort antal er mine gamle og gråhårede kæmper komne her altfor mjödlystne. Hvorfor er I så særdeles mange?
Jfr. Þjóðólfr: Lausavísa 1, hvor svaret findes.
[Hkr I v50]
Hkr. K, J (J 1-2), F.
1 Mioc : Mioðr J1 |
2 bornir : fornir J1, F |
4 erot : erv J1 ;
ervt F |
er : þer J1 ;
mgl. F |
æfar : øfar J1 |
Hkr I,
136.K.G. Udvalg s. 46-47.
2 megja hverr of þegja,
3 kenniseiðs þótt kunni
4 kleppdögg Háars löggvar.
2 megia hverr of þegia
3 kenniseiðs þoat kvnni
4 klepp dogg hárs loggvar.
Hverr maðr skyldi þó megja þegja, þótt kunni Háars löggvar kleppdögg moldar kenniseiðs = Enhver skulde dog kunne tie, uagtet han kan "Orms"(?) vers.
3gr A, B, W.SnE II, 98-100;
3/4gr 13. 64.
3 seiðs : meiðs W | kvnni : kynni W ; kynne B | 4 dogg : dòggs B (dittogr.).
2 vindar tjölgu linda
3 herkir hyrjar serkja
4 hve of vélti þat belti
5 þat hygg hrafnfjöturs hvöttu
6 hlökk fankat mey rakka
7 ibar skelfis bjalfa
8 bjúgs þá raman smjúga.
2 vindar tialgv linda
3 herkir hyriar serkia
4 hve of viællti þat bellti
5 þat hyG hrafn fiotvrs hvottv
6 hlakk fankað ek mey racka
7 ibar skelfis bialfa
8 bivgs þá raman smivga.
Meningen synes at kunne gengives: "Vi stod under det vide gærde; dér havde kvinden opfordret mig i smug; men jeg traf hende ikke."
Verset er i höj grad forvansket og næppe muligt at restituere og forklare på en tilfredsstillende måde.
[jfr. Ölvir hnúfa: Lausavísa 2]
[jfr. Þórbjörn hornklofi: Lausavísa]
Skáldas. 544.
4 bellti : ligner mest belti i |
5 þat : noget utydel. |
7 ibar : kan næppe læses anderledes |
8 raman : usikkert.
Hauksbók 447,
jfr. Fms III, 68 med Leiðrétt. og Viðbætir, SnE III, 406-7, Krit. Stud. 62-3 (behandlingen
her ikke rigt.).
2 umbgjörð ok sonr Jarðar.
2 vmgiorð ok sonr iarþar.
Umbgjörð allra landa œstisk ok sonr Jarðar . . . = Hele jordens omspænder [Midgårdsormen] rasede og Jordens sön (Tor) . . .
[Sks v43]
SnE R, W, T, U.SnE I, 254.
2 -giorð : -gerð W, T, U.
2 laug Frigg dáin augna
3 skjall valldaðar skállda
4 skíðgarðr saman hvarma;
5 ok bandvaniðr blundar
6 bekkjar hjörtr í rekkju
7 því hefk fyr Gná fýris
8 fjón golf dáinn sjónum.
2 lavk friG dain avgna
3 skiall valldaðar skallda
4 skiðgarðr saman hvarma
5 ok bandvaniðr blvndar
6 beckiar hiortr i reckiv
7 þvi hefi ek fyrgnar fyris
8 fiongolf dainn sionvm.
Meningen synes at kunne gengives: "Kvinden har lukket sine öjne og jeg holdes fast (indesluttet) i skigærdet; hun blunder nu i sin sæng, medens jeg . . ."
Verset er i höj grad forvansket og næppe muligt at restituere og forklare på en tilfredsstillende måde.
[jfr. Auðun illskælda: Lausavísa 2]
[jfr. Þórbjörn hornklofi: Lausavísa]
Skáldas. 544.
3 skiall : all meget ubetydeligt (-aft?).
Hauksbók 447,
jfr. Fms III, 69 med Leiðrétt. og Viðbætir, SnE III, 415 og Krit. Stud. 64-5.