O
Oddaeyrr - oxi

O er den korte, lukkede o-lyd, a-omlyd af u. I ord som sonr skulde lyden veksle mellem o og u ; i rim findes dette dog ikke helt overholdt ; nom. sunr (regelret) findes Haustl 14 (sun- : dun-) men gen. pl. suna (for sona, : una) ÞSær 4, 3, sonr findes ÞjóðA 2, 4 (: konr), Gunnl 2, 1. I ord som goll er vokalen o eneherskende indtil det 13. årh., Snorre rimer gull (: full), Sturla ligeledes : der findes kun goð (ikke guð). I lydforbindelsen io kan o ikke konstateres undtagen i þjokkr ; ellers kan udtalen ses af mange eksempler.

Oddaeyrr, f, stedsnavn på Brennö, Bjhít 2, 8.

oddamaðr, m, opmand, oddamaðr fæsk opt enn þriði, jafntrúr skal sá hvárra liði Mhkv 10.

Oddaverjar, m. pl, slægten på Odde, Nkt 81.

oddbragð, n, 'od-bevægelse', oddbragðs órr, kriger, Hfr 3, 22 ; v. l. er oddflagð, s. d.

oddbrak, n, 'od-bragen', kamp, Ht 70.

oddbreki, m, 'od-bölge', blod, Hfl 11.

oddbörr, m, 'od-træ', kriger, Grettis 50.

oddfeima, f, 'od-kvinde', valkyrje = kamp, oddfeimu stafr, kriger, Gunnl Lv 5.

oddflagð, n, 'od-trold(kvinde)', ökse, oddflagðs órr, kriger ; mindre rigtig v. l. til oddbragð, s. d.

oddflaumr, m, 'od-ström', kamp, oddflaums viðr, kriger, GSúrs 19.

oddgaldr, m, 'od-sang', kamp, oddgaldrs vætti-Njótar, krigere, Tindr 1, 2 ; oddgaldrs Ullr, d. s., GÞorg.

odd-Gefn, f, 'od-Gevn', valkyrje = kamp, odd-Gefnar órr, kriger, Gunnl Lv 4.

oddherðir, m, 'od-hærder', kriger, ÞKolb 3, 2 ; i pl. Bergb 12.

oddhríð, f, 'od-byge', kamp, vekja oddhríð Hskv 2, 10, vinna oddhríð Kolli 1, oddhríð varð Arn 5, 20 ; oddhríðar garðr, skjold, ESk 6, 50, oddhríðar log, sværd (jfr logfágandi), Edáð 6.

oddló, f, 'od-bölge', blod, umðu oddláar í Óðins veðri Hák 8.

oddnet, n, 'od-næt', det næt der skal opfange odden, skjold, setja oddnets þinul (s. d.) við = reisa rönd við, sætte sig til modstand mod, Anon (X) III B 1.

oddneytir, m, 'od-benytter', kriger, Vell 7.

oddr, m, 1) od, spids, på sværd, spyd, pil ; mange steder er det umuligt at se, hvad der menes, sværd-spids synes ment Þul IV l 10, ógn es í oddi HHj 9, om spyd, á Gungnis oddi, hvorpå runer er ristede, Sigrdr 17, om pil, Þul IV o 1, almr sparn af sér odda Jóms 27, om kniv, áðr odds kendi Am 63. 2) ubestemt, ódeigr oddr Rst 6, fölvir oddar Hhund I 53, gráir oddar ÞGísl 4, oddar hoddum roðnir Arn 6, 15, oddar bíta (bitu) Hfl 13, Krm 4, rjóða odda Krm 28, seðja oddum Hhund II 8, kveðja lið oddum (spyd?) Eyv Lv 3, oddar slitu skyrtur Krm 12, oddar gørva jarli megin Mhkv 6, læsa strönd oddum Mark 1, 24 ; således også i kenninger, for kamp : odda gnýr Hál 9, Anon (X) III B 1, odda gnat Hfl 9, odda hríð Þorm 2, 13, odda skúr Ísldr 3, Mark 1, 19 (pl), ÞjóðA 3, 28, odda él Krm 22, odda senna Krm 17, odda messa Krm 11, odda leikr Vell 29 (jfr leikmiðjungr), odda fundr Sigv 12, 19, odda þing Sigv 1, 2, odda ofþing Tindr 1, 7, odda frost Sigv 2, 4 ; odda íþróttir Harkv 1, for valkyrje : odda Leikn, dens haukar, ravne, Hallv 6, odda víf, dens ofbyrr, kamp, Vell 8, for skjold : odds bláferill Ht 31, Hhund II 40. 41 : keyra jóa oddum må spyd el. sværd være ment, jfr keyra sverði. Hornets spids (spidse ende), drekka odd lögðis okhreins, drikke af, Yt 16. 3) spidsen af hæren, d.v.s. den der står i spidsen, anförer, aldar oddr Sturl 1, helmings oddr Mark 1, 5 ; om det skib der er i spidsen, ÞjóðA 3, 12. 4) brodds oddr Fj 32 er meningslöst, brodds må være fejl, mulig for bjargs = ljúft berg, v. 49, bjargs oddr, bjærgets tinde, överste del. 5) som mandsnavn, Þorm 1, 8.

oddregn, n, 'od-regn', kamp, oddregns stafr, kriger, Korm Lv 38, oddregns hvatendr, d. s., Pl 41, oddregns œski-Nirðir Háv 7, oddregns ó, sværd, Háv 13.

oddrjóðr, m, 'od-farver', kriger, Gunnl Lv 3, Ingj 2, 2, Rst 5.

oddróg, n, 'od-strid', kamp, oddrógs boði, kriger, Ingj 2, 1.

oddrunnr, m, 'od-træ', kriger, Nj (XII) 6, men sikkert fejl for óð-, s. d.

Oddrún, f, datter af Budle, Sigsk 58, Oddrgr 2. 4. 7. 11. 34.

oddsenna, f, 'od-strid', kamp, oddsennu Ullr, kriger, Liðs 2.

oddský, n, 'od-sky', skjold, oddskýs regn, kamp (jfr regnbjóðr), Eg Lv 4.

oddstiklandi, m, 'od-skyder', spyd-skydende kriger, Ingj 2, 1.

oddstríðir, m, 'od-bryder', kriger, GSúrs 17.

oddviti, m, anförer (egl. 'som viser spidsen, :: fronten, selv befinder sig dér), Eyv Lv 3, Merl I 19, Ht 56. 66 ; oddviti hers Gríp 43. 53, Ht 88, Hálfs VII 9, Ív 2. 3. 21, oddviti folks Hálfs VII 7, HHj 10, Hhund II 12, oddviti liðs SnH 1 ; oddviti jöfra, konge, Sturl 6, 7, oddviti bragna sagna Ht 59 ; oddvita ríki Eg Lv 34.

Oddvör, f, sagnkvinde, Ormsþ IV 6.

1. of, præp. og partikel ; findes hyppig, men i forskellig grad i de forskellige håndskrifter, således findes yfir og (det yngre) um gennemgående i K-hds af Heimskringla, medens J og F har of ; 748 (eddad.) har of forholdsvis hyppigere end R, hvor det på de förste 20 sider kun findes omtrent 14 gange (mod et utal af um ; se 2 30, 3 5. 21, 7 26, 9 5, 10 25, 11 12. 15, 12 32, 13 8, 18 8. 24. 29, 20 28) ; man plejer at indsætte of i eddadigte og skjaldekvad, og med rette ; her er de ældste isl. hds vejledende ; Íslendingabók af Are har kun of i alle betydninger (se Möbius' glossar til hans udgave) ; Larssons Ordförrådet opviser et forsvindende antal um mod en rigdom af of ; det må således siges at være berettiget at antage of for de ældre, der er blevet aflöst af um og undertiden yfir ; ved rim kan intet konstateres, da ordet altid er ubetonet. A) præp. med acc., 1) over, henover, of lopt (f. láð) ok of lög Hhund I 21, of himinjöður Vsp 5, of öll lönd Reg 14, of fjall Hávm 3, of dala Vafþr 14, of veg Lok 6, Haustl 8, of sund Hárb 3, of ver Hfl 1, austr of mar Hfl 18, of set Rdr 4, of eld Harkv 23, of garð Grott 12, of hauga ÞjóðA 1, 24, yfir of skóg ÞjóðA 1, 17, of Jaðar Harkv 11, of dróttmögu Vafþr 11. 12, dagr komit daprastr of mik Hálfs IX 20, of kné Þry 16. 19, of höfuð, omkring og over, om hovedtöj, Þry 16. 19, fölr of nasar Alv 2, líða of hvápta Húsdr 8, blóðugr of brjóst, over, på brystet, Bdr 3, of sjóvarbelti Lil 10, skjóta of öxl, skyde noget henover sin skulder, afvise noget, Gróg 6, of manna sjöt, blandt mænd, Hfl 20, séa lengra of ragna rök Vsp 44 o.s.v., jfr 29, veifa frœðum of her Þstf 2, 3, ganga of ynglings börn Skall 1, lögr gekk of skip Bölv 8. 2) henover, imellem, rundt omkring i, of sæ, rundt omkring på söen ved kysterne, M. Olsen, Ark. XXXV, 140, Hfl 12, Vell 15, of tröð Gldr 2, of eyjar, imellem og forbi, Jóms 19. 35, of seggja búðir ÞjóðA 4, 6, of hjarta, i hjærtet, Ghv 20, Gríp 51, Lil 80. 3) om tiden, of daga Hhund II 51, of dag þriðja ESk 6, 4, of nætr Fj 16, of óttu Krm 14, of morgin Hamð 1, Sigv 1, 13, of aptan Hhund I 31, of alla ævi Eyv Lv 8, of allan aldr Sigv 11, 16, of síðir Mark 1, 21. 4) henover, udover, of sköp Merl II 42, ganga of sköp norna Krm 24, of skapadœgr framm Mhkv 23, of afl sér Þham 1 ; hertil må vist også henföres tala of hug, tale mod, hvad en selv mener, tale falsk, Hávm 46 jfr Am 74, og brá of alt annat, var mere udmærket end alt andet, Am 52, meta of e-t, vurdere mere end, Leið 36, þrír of tolf ESk 6, 14. 5) over og omkring, hlaða grjóti of e-n Eg Lv 42, gína of ná Arn 5, 12, gína of hræ ESk 6, 29, jfr of hrør fylkis, ved kongens lig, Guðr I 5. 11. 6) omkring, of bróðurbana Lok 17, leggja hönd of e-n Helr 12, láta Högna váðir glymja of sik Hfr 1, 7, of síður Brot 4 (FJ.s udg.), of gram Vell 21, ófár drengr lá of Mörukára Steinn 3, setja skjaldborg of vísa Ht 16, of hodd goða Grí 27, slá eldi of íviðju Hyndl 48, of liðu spenna Sigrdr 9, of sali Fj 5, of loga Fj 1, of flota HHj 13 ; hafa lýði ok lönd of sik Oddrgr 17 ; hertil kan föjes : of einn, om, imod, én, ESk 6, 54, jfr sitja of e-n, belure, Ghv 15 ; omkring og forbi, norðan of Stafangr Arn 2, 10. 7) igennem (efter længden), falla of eitrdala Vsp 36, gnaga of grjót Hávm 106, of líkams æðar Lil 11, of iðrin Lil 77, jfr of vafrloga Skí 8. 8) mellem, blandt, kjósa of konunga Hák 1, kjósa of brœðr Sturl 3, 19, of alþjóð St 15, 9) på grund af, for . . . skyld, of sanna sök Hávm 118, Hfr 3, 11, of lítla sök ESk 6, 37, of óra sök Sigsk 51, of sök þína Korm Lv 24, of sakar þínar Hhund I 38, of minni sorgir ESk 6, 60, of sannar deildir TorfE 4, of minna, af ringere grund, VGl 4, HolmgB 13, sekr of sauði, på grund af fåretyveri, TorfE 5, of afbrýði Yt 13, heyja geirþey of mey Korm Lv 25, ganga á holm of e-n Korm Lv 49, ofreiðr of þat Helr 8. 10) om, i forbindelse med subst. og verber, der betyder 'tale, forhandle' og lign., dómr of dauðan hvern Hávm 77, dœma of e-t Vsp 60, Hávm 111, Lok 2, Rst 24, of þat gættusk Vsp 6 o.s.v., mæla of e-n Vafþr 55, ráða of e-t Þry 14, lesa fár of e-n Hávm 24, fregna of Yngva hrør Yt 6, hróðr of e-n Korm 1, 5, yrkja of e-n Rst 34, þylja of e-n Jóms 4, þylja of sigr ÞjóðA 1, 25, þat es gengr of guma Hávm 28. 94, senna of e-t Hym 28, veðja of e-t Vafþr 19, nú 's vandmælt of verk ÞjóðA 3, 18. 11) i forskellige forbindelser, hvor of må gengives 'med hensyn til', þat es enn of þann Hávm 46, fátt of varnir, kun lidet af værn, kun ringe værn, Has 34, of Flosa róð Drv (XI) 12, of Jésú þenna Lil 43, of þann enn hvíta hadd Ghv 16, líta eptir of œsku Gríp 21, óask of e-n Grí 20, of órar ferðir Am 93, hrata of mægi Alv 1, hræfa of hotvetna Am 71, vesa sviðr of sik, være så klog at sörge for sig selv, Hávm 103, vesa fullspakr of sik Grott 8, og uden adj., vesa of sik, sörge for sig selv, Hárb 22, hyggja of sik Fáfn 35, sýsla of sik, d. s., Mhkv 3, sýsla of þörf gesta, sörge for gæsterne, Am 6, vesa dátt of svarra, være indtaget i kvinden, Jóms 4, því skapi hefr haldit of (konu) Jóms 4 ; mæla of mansöng, tale med hensyn til mansang, formulere den, Mhkv 20. 12) enkelte andre forbindelser, sitja of sitt, forblive i rolig besiddelse af sit, Mhkv 22, vesa einn sér of sefa, være alene med sit sind og sindsindhold, Hávm 95, búa of hverfan hug, være falsk i sind, Sigsk 40, véla of e-n, have med en at göre, Grí 52 ; stíga of e-n, er oprindelig at forstå bogstavelig, men udtrykket har fået en almindelig betydning, 'at overvinde', Am 68, Ísldr 24 ; halda vörð of vísa, egl. 'omkring kongen', men i alm. holde vagt, hvor kongen er, til hans beskyttelse, HHj 23 ; hylja of nafn, egl. 'at lægge et dække uden om', i alm. skjule, Hárb 10. B) med dativ, 1) over, ovenover, of brunni Vsp 19, þruma of ölðrum Hávm 13, bera snáks fald (skrækkehjælm) of skarar fjalli ESk 12, 2, salr of sessmögum Hávm 152, syngva of höfði Hhund II 33, söngr of svírum Gldr 7, eggjar skulfu of þingamönnum ÞKolb 3, 11, malmflaug of Gunnlaugi Gunnl Lv 13, liggja of menjum Fáfn 16, of grami dauðum Brot 7, of fylki brann Yt 24, of valtafni Sturl 5, 10, ulfr þaut of hrævi ÞSær 3, hrafn gellr of hræsolli Eg (XII) 3, dík flóði of líkum Ótt 3, 6, drúpa of beinum Yt 30, jörð grœr of barma Eg Lv 10 ; halda (hendi) of e-m, beskytte en, Korm 1, 7, hafa huliðshjalm of konungs efni Sturl 4, 3 ; gala of e-u(m) Vsp 42. 43, glissa of verði, over maden, ved måltiden, Hávm 31, sitja of Sigurði, sidde (over ::) ved siden af Sigurd(s lig), Guðr I 1, jfr Vsp 35 ; over og omkring, þjóta of veri Guðr II 8, of hilmis bróður, omkring, Ht 33 (kunde også være acc.), of jarli Ht 57. 2) over og omkring, på, henover, of dreka þínum Sturl 3, 14, of hvítum þröm rítar Ht 54 (v. l. hvítan) ; herhen hörer måske of sal Grott 7. 3) over, i sammenligning, of öðlingum Guðr I 18, of sonum Gjúka Guðr II 2. 4) andre forbindelser, lát kyrt of e-u, forholde sig rolig med hensyn til, Am 101, þegja of róðum, tie med hensyn til rådslagninger, lade være med at rådslå, Hávm 111, glaupsa of e-u, snakke om, raillere over, noget, Mhkv 3, opinspjallr of jöfrs dóðum en þagmælskr of þjóðlygi (dativ?) Arbj 1 ; opnir heimar verða of ása sonum, i noget uklar sammenhæng, 'omkring dem', 'for dem'?, Grí 42 ; stóð of hléðum, ganske uklart (sammenhæng forvansket), Hamð 22. C) udfyldende partikel (kan ikke oversættes) ; oprindelig har den vel haft en forstærkende betydning, og da vistnok særlig stået foran adjektiver, participier, og adverbier ; senere – og kun således optræder den i historisk tid – afblegedes ordet of dets betydning ; foran adj. og part., síð of alinn Hávm 72, of beðit hafði Þry 32, ils of fyld Sigsk 8, of höggnir Rdr 4, of sprunginn Haustl 8, of stokkinn Haustl 19, of mærum Bragi 2, 1, yðr of glíkr Sigsk 39 o. s. v. Foran verber, of sér Haustl 14, of kendu Rdr 4, of nam Haustl 3, of kom Haustl 9, of þák Bragi 2, 3, of þegja Auðun 1, á bál of bar Vsp 33, of fann Þry 26. 28, áðr of frægak Guðr II 6, of kvað Grott 24, es sjalfr of á Hávm 9 ; foran substantiver : góðs of œðis Hávm 4, síns of mál maga Hávm 21, of rök Alv 9 o. s. v., Erps of barmar Rdr 3, of dolgr Arbj 22, Þórs of rúni Haustl 8, Baldrs of barmi Haustl 16, trolls of rúni sst 17, þær of farðir sst 20. Om dette of se Kuhn : Das Führwort 1929 og I. Dal : Expletivpartikel of, um 1930.

2. of, partikel, for meget, adskilt ved tmesis fra det tilhörende ord, keypt es óst of = ofkeypt o.s.v. Sigv 13, 22.

ofan, adv, 1) ovenfra, nedad, koma ofan Vsp 65, Hhund I 54, Merl I 58, bera orð ofan Grí 32, barg ofan, kommende ovenfra, Hhund I 30, láta ofan sígask, ned fra et træ, Haustl 4, brjóta ofan, om det knejsende hoved, Hym 19, jfr 23, klofna ofan GSúrs 34, drepa ofan Haustl 6, keyra ofan, ned af skibet, Jóms 38, ofan til strandar, fra det indre af landet, Ótt 2, 11, ríða ofan Sigv 1, 5. 2) oventil, i, ved den överste del af noget, hjörtr bítr (ask) ofan Grí 35, kulði etr ofan Grott 16 ; fra oven af, heill vas hjalmstofn ofan Hym 31. 3) fyr — ofan, præp. med acc., fyr mold, jörð ofan Gríp 22, Guðr I 17, Oddrgr 1, fyr ofan sæ Ótt 1, 5 ; ofan á, med dativ, ofan á val Hamð 30.

ofanreið, f, ridt oven fra, riden ned til kysten, dvelja ofanreið Anon (XII) B 1.

ofanverðr, adj, hörende til den överste, sidste del, ofanvert nætrrof, i den sidste del af natten, ved daggry, Mv III 7, í önn ofanverða, her bor opfattelsen af ofanverðr på betydningen af önn, s. d., Skí 31.

ofar, ofarst (øfst), adv, 1) höjere, höjere oppe, ofar nøkkvi, betydelig höjere, Þskakk 3, ofar löndum, :: i himlen, Hfr 3, 29, Stúfr 6. 2) höjere, höjere op, draga segl ofar Hhund I 29.

ofarla, adv, oventil, höjt oppe, ofarla bíta orð, bider höjt oppe, :: i hovedet, volde död, Hávm 118.

ofarliga, adv, höjt oppe (jfr foregående), fljúga ofarliga Heiðr 34.

ofbeldi, n, voldsomhed, overmagt, Lil 7. 9. 77.

ofblótinn, adj, kun i n, an sé ofblótit, end at der skal være for meget ofret, Hávm 145.

ofbyrr, m, stærk vind, odda vífs (valkyrjens) ofbyrr, kamp, Vell 8.

ofderfila, adv, altfor djærvt, dristigt, Has 7.

ofdrukkinn, adj, for stærkt drukken, Hsv 76, hefr þú ofdrukkit, du har drukket alt for meget, Grí 51.

ofdrykkja, f, for megen drikken, Hsv 115. 132, Lok 47, ofdrykkja öls Hávm 11, ofdrykkja svíkr Merl I 56.

offjarri, adv, for fjærnt, Anon (X) I B 10 a (eller i to ord?).

offr (ofr), n, (-rs), offer, koma með offri Lil 36, tíða offr, gudstjænestens offer, Kristi legeme, brjóta tíða offr EGils 1, 5. Jfr tíða-.

offra, (-aða, -aðr), ofre, Mey 58, Jésús kaus offraz Lil 36 ; offra e-n Mgr 6.

offyllr, f, for megen mættelse, offyllr grautar ÞjóðA 4, 16.

ofgaman, n, 'for megen elskov', eggja ofgamans Sigrdr 32.

ofgengi, n, godt fölge, vígs ofgengi Örv IX 64.

ofgóðr, adj, for god, kostbar, ofgóðr bolli EGils 1, 26.

ofgrand, n, stærkt mén, EGils 3, 2.

ofgreypr, adj, meget vred, ofgreypr of þat Helr 8.

ofhlý, n, alt for stærk lummerhede, jætternes navn på 'vindstille', Alv 22.

ofkeyptr se 2 of.

ofkúgi, ofrkúgi, m, en som stærkt kuer, nedtrykker, en anden, ýgr ofrkúgi Gullásþ 2, ofkúgi jöfra Balti 1.

oflangr, adj, for lang, oflöng tunga, om en for meget talende og pralende tunge, Grettis 21.

ofláti, m, overmodig og pralende person, Þul IV j 3. 4, ítr ofláti ÞKolb Lv 6.

oflengi, adv, for længe, Reg 4, Helr 14 (v. l.), Bdr 3 (men her ved rettelse : golv lengi til gól oflengi), SnSt 4, 4.

oflinnr, m, 'stærk slange', om Ormen d. lange, Rst 22.

ofljótr, adj, meget hæslig, om midgårdsormens hoved, Hym 23.

oflæti, n, overmod, overmodig færd, hvat býr undir oflæti þínu Leiknir.

oflöskr, adj, for lad, doven, forsömmelig, oflöskr œsku aldr Has 8.

ofmetnaðr, m, overmod, Sól 15.

ofmikill, adj, for megen, for stærk, ofmikill áarstraumr Grí 21, ofmikil svörfun Am 76, ofmikit angr Gríp 20, Þham 2, 2, ofmikil brek Sigsk 19.

ofn, m, ovn, Gd 48, Heil 11, Mey 46.

ofnauð, f, stærk nöd, ÞBrún 2, StSigv.

ofneyzla, f, for megen nydelse, ödselhed, hafa eigur til ofneyzlu Hsv 54.

ofnæfr, adj, meget dygtig, kyndig, ofnæfrir jöfrar Gldr 4, men som v. l. til orðnæfr.

ofra, (-aða, -aðr), 1) löfte, hæve op i luften, ofra sverðum Skáldh 4 ; före frem, ofra lofi (þegna) Húsdr 12, Mdr 29, ofrask mun lof Ótt 1, 1 ; ofra erring, vise kraft, dygtighed, ESk 11, 5. 2) stille sig imod, true, ofra vröngum ægi Rdr 19, jfr Heil 20 (mangelfuld tekst).

oframmr, adj, meget stærk, ófs oframmir, kraftige i deres overmod, Gautr II 23.

ofrausn, f, for megen magtudfoldelse, Sigv 11, 11, reisa ofrausn, foretage sig noget, der overgår ens kraft, Sturl 4, 11 ; megen kraft(udfoldelse), ofrausn stillis í stáls éli Arn 6, 13.

ofreiði, f, megen vrede, forbitrelse, Halli 5.

ofreiðr, adj, meget vred, Skí 1. 2 (her ofreiði, svagt), Helr 8.

ofremð, f, megen ramhed, ofremðar sveiti, megen ram sved, Hfr Lv 15.

ofrgangr, m, egl. 'stærk gåen, trampen', undertrykkelse, stærk modstand, (eller forsög på at bringe en på knæene), ofrgangr of mik Styrr.

ofrgjöld, n. pl, stærk gengæld, stræng straf, Reg 4.

ofrhefnð, f, stærk, grusom hævn, vinna ofrhefnðir Am 76.

ofrhugaðr, adj, meget modig, Ht 5.

ofrhugi, m, 1) meget mod, dumdristighed, viðr ofrhuga yfrinn Eg Lv 24, hafa ofrhuga œrinn Ragn V 12, svellr ofrhugi jöfrum Halli 4. 2) person der er meget modig, dumdristig, om Erling Skjalgsson, Sigv 7, 4, Harald hårdråde, Stúfr 2, Vagn Åkeson, Jóms 9, Erik, Mark 1, 9, Eyjolf, ÞormÓl 1, 4.

ofrhyrningr, m, vædder (egl. 'med vældig store horn'), Þul IV aa.

ofríki, n, overmagt, karla ofríki drepr kostum kvinna Am 73.

ofrkapp, n, megen iver, kraftig færd, stræben, ofrkapp austrkonunga Hál 6 ; bjóða ofrkapp Ásms II 3.

ofrkúgi se ofkúgi.

ofrlið, n, overmagt, Nkt 24, bera ofrliði GSúrs 30.

ofrmælgi, f, megen snaksomhed, Vafþr 10.

ofrníðingr, m, niding af værste art, om djævlene, Líkn 38.

ofruðr, m, (el. ofröð, f?), noget for meget, kun i gen., forstærkende, ofraðar lengi Korm Lv 43.

ofrúni, m, bedre i 2 ord, of rúni, s. d.

ofrœkð, f, stærk fölelse (for en anden), lidenskabelig hengivenhed, Hfr Lv 19.

ofrölvi, adj, meget drukken, overstadig beruset, varðk ofurölvi Hávm 14.

ofs, adj, overmodig, sól vas ofs Has 22.

1. Ofsi, m, v. l. til Upsi, s. d.

2. ofsi, m, voldsomhed, æstr ofsi Lil 8, friðrofs ofsi Ht 1, refsa ofsa, overmod (hos de oprörske), ÞjóðA 3, 24.

ofsinni, n, godt fölge, v. l. Örv IX 64.

ofsjaldan, adv, for sjælden, Líkn 2.

ofsköpt, f(?), blandt 'mandsnavne', Þul IV j 9 ; da ordet står lige efter ættbaðmr, ættslóð, kunde det antages at betyde 'slægtrække' el. lign.

ofsnauðr, adj, helt berövet, ofsnauðr at ástvinum St 7.

ofsnemma, adv, for tidlig, Ragnarsþ.

ofsóinn, adj, ofret i et for rigt mål, an ofsóit, end at have ofret for meget, Hávm 145.

ofstopi, m, 1) overmod, ofstopa vændr Hást 2, með ofstopa Nkt 44. 2) overmodig person, Anon (XI) Lv 1.

ofstríð, n, stærk kummer, fœðask við ofstríð Helr 14.

ofstœki, n, voldsomhed, overmod, nenna ofstœki GOdds 5.

ofsvefni, n, altfor megen sövn, Hsv 18.

oftregi, m, stærk sorg, kummer, Eg Lv 38, Guðr I 3, Gríp 49 ; i pl. Hsv 68.

oftreysta, (-ta, -t), stole for meget på, Hsv 137.

ofvalt se 4. valr og jfr ávalt.

ofvarr, adj, for forsigtig, Hávm 131.

ofviðri, n, stærk storm, Frþ I 3, Þul IV oo 2.

ofvæginn, adj, uimodståelig (egl. = det fölgende ; i övrigt rettelse, nom. for hds's dativ), Gráf 6.

ofvægr, adj, 1) egl. 'tungt vejende' (vægr til vega), eftertrykkelig, kraftig i sin virken og optræden, ofvæg heipt hrísungs, voldsom, Yt 26 ; om fyrster, Hfr 2, 8, Arn 2, 14. 5, 13, Mark 1, 31. 2) let at veje, eftergivende, ofvægir húskarlar, huskarle, som let lod sig overtale, köbe, Sigv 13, 18.

ofvæni, n, stærk forvæntning, spænding, ásmegir í ofvæni Bdr 7.

ofyr Ásms II 1 er vistnok skrivefejl for øfra.

ofþekkr, adj, meget kær, Korm Lv 42 (rettelse for ó-).

ofþerrir, m, stærk udtörring, ofþerrir æða, fuldstændigt blodtab, död, Rdr 8, jfr ósk-Rón. Ordet kan også læses som to ord.

ofþing, n, stærkt, kraftigt, möde, ofþing odda Tindr 1, 7.

ofþrunginn, adj, stærkt undertrykt, holdt nede, Sigsk 34.

ofþurfi, adj, stærkt trængende, med gen. Sól 3 (eller i 2 ord?).

ofþyrmir se óþyrmir.

ok, konj, (ældre auk, s. d., yngre og, der findes f. eks. i rim i Lilja og : teyg- v. 18), 1) og, forbinder to eller flere substantiver, adjektiver, verber, o.s.v., to eller flere sætninger, hvor der kan være mangfoldige nuancer (se den udförlige artikel i Gerings Wörterbuch), Hamðir ok Sörli Rdr 4, ennihögg ok eggjar Rdr 6, Ræs reiðar máni ok (tilligemed) fjölð sagna Rdr 7, orð ok sœri Vsp 26, lof ok vit Hávm 9, gamlar ok hárar Haustl 10, horskr ok þögull Hávm 6, morðvarga ok þanns o.s.v. Vsp 39, fordæða ok meini blandin Lok 32, gengu . . . . ok gættusk Vsp 6 o.s.v. Ofte findes ok i begyndelsen af vers, hvorved en direkte fortsættelse af det foranstående betegnes, Rdr 8. 11, Yt 4. 6. 9 o.s.v, Haustl 19 ; at ok her skulde betyde 'ti', være begrundende, er der ikke grund til at antage. 2) ofte findes bæði foran, bæði . . . ok, både . . . og, ÞGísl 5, ESk 6, 38, Lil 56 ; bæði kan sættes efter : sess ok virðing bæði Lil 7. 3) med hensyn til stillingen af ok er den, især i de drotkvædede vers, meget fri ; de forbundne ord kan stå i forskellige linjer og ok i den tredje, törgur . . ok . . hausar Hák 6 ; det förste ord sættes undertiden efter, ok Vinða . . Frakka Vell 28, ok gumnum . . jörðu Gldr 6, ok hárar . . gamlar Haustl 10, ok hörga . . blóthús Rst 9, ok átta ennitungl . . fjogur haufuð Rdr 13, ok errinn . . hraustr Nj 7, ok Sörli . . þeir Hamðir Rdr 5, ok hringa Hlínar . . mína (óþurpt) Korm Lv 3. 4) som, áðr jafnt (v. l.) ok síðan Lil 6, 5) undertiden, hvor man væntede relativ, ok átti Vafþr 5, ok ek vilja vita Skí 3, ok vega kunni Sigsk 3. 6) også, hinir eru ok aðrir Harkv 23, þat es ok mælt St 17, eða ok þó Sigv 10, 2, eru ok fjórir Grí 33, ulfgi hefr ok vel, heller ikke, Lok 39.

okbjörn, m, 'åg-björn', okse, Haustl 6.

okhreinn, m, 'åg-rensdyr', okse, okhreins lögðir, horn, Yt 16.

okkarr, pron, vor (om to), vegr okkarr Akv 8, bróðir okkarr Hamð 28, okkarr mögr Skí 1, okkarr salr Skí 16 (om Gerd og hendes tærne), bana okkarn beggja Styrb, hvárr okkarr, enhver af os to, Ragn X 5, hvártki okkart, ingen af os to, Helr 12, okkur hugrekki, mit og dit mod, Anon (X) III B 4, okkur merki Rv 24, okkarr góði, venskabet mellem ham og mig, Þorm 1, 4, okrar ástir Korm Lv 49 ; uklart er okkar, Anon (XII) C 37.

olga, f, elvenavn, Þul IV v 3 (egl. 'svulmen', v. l. alkoga).

olgr, m, okse, Þul IV ö 3 ; hög, Þul IV ss 2 ; ild, Þil IV pp 3 ; Odin, Þul IV jj 6. Alle disse er tildels skrevne med ö, men o er vist det rigtige (stamme olg-, bruse, flamme).

olmask, (-aðisk), bevæge sig vildt, rase, om bölgernes rasen, Gd 5.

olmligr, adj, voldsom, rasende, ilsku skóli olmligr í sér, om djævle, Gdβ 29.

olmr, adj, vælig, fremstormende, olmr lindihjörtr, om skibet, Gldr 6, olmr elgr Rennandi, d. s., Liðs 4 ; om en kriger, olmr goll-Búi Jóms 26, olmir undlinns stafar Bót, jfr olmr Ingolfr Anon (XII) E, rasende, olm egghríð, om kampen, ESk 4, 2, olmt veðr Hnikars Svert 2, olmr hernaðr Mark 1, 24, om havet, olmr grásili Stolmar ESk 13, 11, om sorgen, olmr erumk harmr Sigv 12, 19, om döden, olmr dauði ÞormÓl 1, 6.

olpa, f, kåbe (især rejsekappe og lign.), ÓTr 1, Herv I 4, Hjálmþ II 8.

opinn, adj, åben, opit helvíti Lil 20, opit skarð, uudfyldt hul, St 6, opnir verða heimar, åbnes (således at de kan gennemskues?), Grí 42, opin vas illúð es í sóu (litu), ondskaben var åben (tydelig, klar?), da de så i den (kisten), eller snarere : 'det var åben ondskab, som de så neden i' (iden dog at forstå sammenhængen), Völ 21. 23 ; opin ó, isfri elv, Vafþr 16 ; opinn ok öndverðr, åben og vendt imod (en), alm. talemåde om hvad der er tydeligt for alle, SnH 2, 7 (hvad digteren her har ment, er dog lidt dunkelt ifölge hele versets art og indhold).

opinspjallr, adj, som taler åbent, uden omsvöb, opinspjallr of jöfurs dóðum Arbj 1.

opna, (-aða, -aðr), åbne, haugar opnask Herv III 8, láta himnaríki opnask ESk 6, 16.

opt, adv, ofte, Hávm 9. 29. 40, Hym 2 o.s.v., Yt 6, Eg Ber, Jór 1, o.s.v., opt ósjaldan Vsp 21, Anon (X) III C 4 ; kompar. optar Eg Lv 27, optarr (rr metrumbestemt, jfr Sievers, Arkiv V, 132), HolmgB 9, Korm Lv 1 ; dögum optar Nkt 81, Leið 45 ; superl. optast Sigv 5, 4, sem optast Lil 81. At opfatte opt (i visse forbindelser) i betydn. 'rigelig' (Richert) er næppe rigtigt og ikke nogensteds nödvendigt ; stederne er : Hávm 33, Hym 2, Hhund II 25, Bbreiðv 1 ; jfr Richert, Forsök 1877, A. Kock, Arkiv XX, 69 f. ("för visso") og Rich. s. 171. Jfr all-.

optliga, adv, ofte, Has 47, Jóms 37, Gdβ 30.

optligr, adj, hyppig, optlig mein Hsv 78.

optsinn, adv, ofte, Sindr 7.

optsinnis, adv, ofte, Has 11.

optsinnum, adv, ofte, Bjhít 2, 6.

optveitandi, m, som ofte yder, giver, optveitandar (gulls), gavmilde mænd, Nj 16.

optþverrir, m, 'den, der ofte forringer', mulig at læse sål. Hfr 3, 27, optþverrir ulfa sultar, kriger ; jfr Reich. 90.

orð, n, 1) ord, tale, orð mér af orði orðs leitaði, det ene ord avlede det andet, Hávm 141, orða gnógr SnE II 230, mæla orð Gríp 20, Sigrdr 14, men : mæla orðum Hávm 104, Vafþr 4, verpa orði á Vafþr 7, Am 42, kveða orð Hym 32, kveða at orði, udtale ord Am 32. 34, finna orð Þry 26. 28, skipta orðum Hávm 122, þegja orða, tie med hensyn til ord, lade være med at sige, Þry 18, léa orða, foranledige ord, omtale, GSúrs 18, grípa við orði (se grípa) Guðr II 32, orðin fara es of munninn líðr Mhkv 16, takask orðum Þfagr 9, orð leikr á, noget omtales så eller så, VGl 8, at sóttisk orð, ord fandtes dertil, Sigv 13, 9, lag orða, ords föjning, udtalte ord, Am 3, orða far, d. s., Gd 2 ; Urðar orð, bestemmelse, Fj 47, dróttins orð (er dýrt) Sigv 11, 8, Mhkv 5 (jfr. "höjt er herrebud"), þróttar orð, ord der vidner om kraft og mod, Hfr 3, 2, Jóms 41, orð ok sœri, aftale og svorne eder, Vsp 26 ; skilin orð Hávm 134, ill orð, vrantne ord, Skí 2, grimm orð, barske ord, Ghv 1, hnæfilig orð, bitre ord, Hárb 43, hóðulig, ill orð Nj 13. 14, ósönn orð Reg 4, röng orð Fáfn 33, folgin orð, hemmelige udtalelser, Sigv 11, 7, veifanar orð, upålideligt ord, tale, Hfr 3, 24, hermðar orð Mhkv 3, forn orð, gamle talemåder, ordsprog, Mhkv 1, ber orð, tydelig tale, ESk 6, 67, steflig orð, stevets ord, Lil 51, e-m verðr satt orð á munni, en kommer til at sige sandt, ærligt, ord, Þham 2, 2, spyrja einu orði, spörge enstemmig, ÞjóðA 1, 17, gera sönn orð, udtale sandheden, Sigv 9, 3 ; leggja til orðs, göre noget til genstand for (dadlende) omtale, dadle, Bjhít 2, 4, ord = samtale, mér varð orð auðsótt Sigv 13, 13. 2) omtale, ry, rygte, efterretning, Gráf 5, mætt orð Ht 45, orð ÞKolb 3, 5, fáa þat orð Gizsv 2 ; bera orð Yt 9, orð vas hitt mest Hfr 3, 4, vita orð á e-u Brúsi, þau orð eru komin GSúrs 12, senda e-m orð Korm Lv 45. 3) föjes så at sige omskrivende til gen. af andre ord, dóms orð Has 36, dauða orð, den bestemmelse som döden er, döden, Yt 8, feigðar orð Yt 1, æðru orð kan også godt opfattes som æðra, frygt, Krm 25 ; jfr tíu orð laga, de 10 bud, Leið 19. 4) taleævne, veita dumbum orð = mál, Lil 46. 5) om digtning, Eg Lv 41 (jfr BMÓlsen Arkiv XIX, 109). 45. 6) i kenninger, for guld : orð fjall-Gestils Ísldr 4, orð Hamðis geirs (stenens) grams (jættens) Eg Lv 45, Hlöðynjar myrkbeina (stenens) Danar (jættens) orð Vst 2, for bryst : orða sefrein Eil 1, for tungen : orða hlýða ESk 6, 26, orð meðalkafla tungu, klingens ord, sværdets tale, Ggnæv 2. 7) i Hávm 4 : geta sér orð ok endrþögu, synes geta sér orð snarest at betyde : 'skaffe sig ordet', få love til selv at tale, og endrþaga 'tavshed fra den anden'. Jfr afbragðs-, afreks-, árnaðar-, ástar-, ban-, bana-, boð-, bræði-, bœnar-, dóms-, festar-, gjaf-, gleði-, heiptar-, hermðar-, klám-, kvæðis-, listar-, ljúg-, lofs-, met-, reiki-, slœkni-, spádóms-, æðru-.

orðagnógr, adj, rig på ord (rettere i 2 ord), SnE II 230.

orðagnótt, f, rigdom på ord, Mgr 13.

orðahreimr, m, lyd af ord, þrætugjarn orðahreimr Lil 72.

orðalag, n, ords föjning, udtalelse (jfr lag orða), Kolb 2, 7.

orðalauss, adj, uden ord, kveðjask orðalaust Gldr 4.

orðaskipti, n, ændring af ord, SkrautO 1.

orðaskortr, m, mangel på ord, Gdβ 22.

orðasnild, f, veltalenhed, smuk föjning af ord, Lil 64, Mv I 1.

orðbæginn, adj, ubehagelig i ord, om Tor, Hym 3, men rimeligvis bör der læses -bægnum, så at ordet hörer til det foranstående jötni, hvilket netop vilde passe udmærket i sammenhængen, hvorimod det hverken dér eller i alm. passer på Tor.

orðbrjótr, m, 'ord-bryder', moldreks orð, jættens ord, guld, dets 'bryder', gavmild mand, Hallv 7.

orðfár, adj, som har få ord, mér varðat orðfátt, jeg kom ikke til at mangle ord, GSúrs 19.

orðfœri, f, veltalenhed (egl. 'orddygtighed'), biðk guð stœra óra orðfœri Gyð 1.

orðgnótt, f, ord-rigdom, veltalenhed, Arn 3, 5, Ormr 2, 2, Líkn 1, ESk 6, 10, Leið 1. 2. 4.

orðgóðr, adj, 'god ved sit ry', som har lov på sig, Þmáhl 16.

orðhagr, adj, som forstår at föje, lægge, sine ord, ESk 6, 69.

orðheill, f, 'ordheld', d. v. s. det önske (positivt eller negativt) man udtaler, orðheill þín skal engu ráða Hyndl 50.

orðheppinn, adj, heldig, rammende, i sine ord, Gráf 9.

orðhof, n, 'ord-hov', mund, St 5.

orðkringi, f, tale-dygtighed, tungefærdighed, orðkringi þín Hárb 47.

orðlof, n, ros i ord, tale, hafa orðlof allra fira Nkt 76.

orðnæfr, adj, (r tem.), dygtig i ord, v. l. til allsnœfr, Gldr 4.

orðprúðr, adj, herlig ved omtale, ry, berömt, Rst 19.

orðrakkr, adj, modig i ord, modig, Gráf 5, EBrún, Grettis 26.

orðreyrr, m, 'ord-rör (stængel)', tunge, Ótt 2, 17.

orðrofi, m, ord-bryder, som bryder sit ord, löfte, Örv IX 5.

orðrómr, m, rosende ry, omtale, Ht 14. 82.

orðskviðr, m, ordsprog, talemåde, sanna orðskvið Grettis 11.

orðskœðr, adj, giftig i ord, Sturl 8, 3.

orðslœgr, adj, slu i ord, underfundig, Jón.

orðsnjallr, adj, veltalende, Anon (XI) Lv 4.

orðspeki, f, ord-visdom, klögtig tale, klögt, Vafþr 5. 55, Leið 4.

orðstafir, m. pl, 'ord-stave', stave, der udgör ord, runer, inna orðstafi, lyde runer, Am 9, men formodenlig er orðstafi (dittografisk) fejl for orð stafa, stavenes ord, ord som stavene danner.

orðstírr, m, 'ord-pryd', ry, berömmelse, Hfl 6, 9, Mark 1, 2, Ingj 2, 2, Hsv 74, Ragn IX 2, Gyð 4, orðstírr deyr aldrigi hveim sér góðan getr Hávm 76.

orðsæll, adj, rig på ry, berömt, Húsdr 4, Hfr 3, 18, Bjhít 2, 5, Sigv 13, 24.

orðvandr, adj, ond i ord (vandr = vándr), dadlesyg, Rv 14, Þstf 2, 3.

orðvápn, n, 'ord-våben', tunge, Leið 44.

orðvitr, adj, klog i tale, SturlB 3.

orðvíss, adj, klog i tale, SnE II 628.

orf, n, le, leskaft, orfa stríðir, hånende kenning for en mand, Hfr Lv 16, orfa Áli, d. s., Korm Lv 12.

orfþægir, m, 'leskafters ödelægger', hånende mandskenning, Hfr Lv 17.

orgán, n, orgel(?), orgáns stóll, i en uklar sammenhæng, Sól 76.

1. orka, f, ævnen til at udföre et dygtigt og anstrængende arbejde, kapp ok orka Grett 2, 3, orka dróttins Gdβ 41 ; gærning i alm., klerkr var einn til orku, til tjæneste, EGils 1, 23 ; trykkende smærte, orka höfuðverkjar (egl. hovedpinens ævne til at smærte) Gdβ 7.

2. orka, (-aða, -at), udföre noget med kraft og dygtighed, med dativ, orka mestum þrek Hskv 2, 13, orka ölverki ásar Korm Lv 47, orka meira Arn 6, 17, þaus einn fær orkat Grettis 17, abs., sem orka máttir Bjhít 2, 7, sem orkar Anon (X) II B 8 ; drive med kraft, orka yxnum at e-m Mey 38 ; med acc., orka upp tekna sýslu Hsv 117 ; med gen., skaffe til veje, = afla, jarls mægð lét orkat oss (dativ) frægðar Arn 1, 2 ; med præp., orka til, virke for, orka e-m til þarfar Eg Lv 43, orka e-m til bana Grott 6, orka á, afkræve, opfordre til, á skip skal skriðar orka o.s.v. Hávm 82 ; med part., orka aptrat, kunne hindre, Leið 29 ; tåle, sem orka mátti, så meget (mange smærter) hun kunde tåle, EGils 1, 32.

orkn, m, sæl, höfumk orkn of skemdan ÞKolb Lv 5.

Orkneyjar, f. pl, Orknöerne, Þsvart.

orknhöfði, m, en med sælhoved, antydende betegnelse for Hallr Teitsson, Anon (XII) B 13.

Orkningr, m, sagnperson, Am 30.

ormbeðr, m, 'slange-leje', guld, Guðr I 26, her skulde dog ormbeðs eldr være 'guld', men det er en urigtig kenning ; mulig skal der læses armbeðs eldr, armbeðr, 'det leje som armen udgör', armen, dens 'ild', guldring.

ormbekkr, m, 'slange-bænk', guld, ormbekks hringr = gullhringr EGils 1, 23.

ormból, n, 'slange-leje', guld, ormbóls hötuðr, gavmild mand, Gdβ 59.

ormdagr se armdagr og Tidsskr. f. Phil. VI 97.

ormfránn, adj, skinnende som slangen (:: dens öjne), ormfránn ennimáni Arbj 5, ormfrán augu Sigv 12, 13, Jóms 32, Hjálmþ IV 8.

ormgarðr, m, ormegård, slangefyldt gård, Oddrgr 28, Akv 16 ; öngr ormgarðr Sigsk 59.

ormland, n, 'slange-land', guld, ormlands þollr Has 26.

ormláð, n, 'slange-land', guld, ormláðs Ullr, mand, GSúrs 24, ormláðs hati, gavmild mand, Sigv 6.

ormr, m, 1) slange, Þul IV qq 1, ormar und aski Yggdrasils Grí 34, garðr skriðinn ormum Akv 31, enn fráni ormr Skí 27 o.s.v. (om midgårdsormen), jfr ormr knýr unnir, om samme, Vsp 50, ormr hringleginn Hávm 86, eitrfár ormr Hym 23, ormar eitrfullir Krm 26, langr ormr á hringum (:: Bue digre) Jóms 37, orma sveit, orme, Lil 94, ormar skríða ór hamsi á vár Mhkv 6, orma hryggir (slangerne i Nåstrands sal) Vsp 38 ; om slangebillede på et sværd, ormr dreyrfáiðr HHj 9 ; ormr enn bjúgi, om djævlen, Lil 60 ; orms einbani, Tor, Hym 22, orms váði, d. s., Ht 3. I kenninger, for vinter (jfr SnE I 332) : orms fellir Arn 5, 2, orms galli Ht 83, orms tregi ÁKet, orma stormr Ögm 1, for guld (guldring) : orms torg Þorm 2, 4, orms lönd ESk 6, 23, orma látr Arn 6, 13, orma beðr Gunnl Lv 4, orms lögg Hrafn 1 ; alnar ormr Hál 12 (i övrigt i en forvansket sammenhæng), arms ormr ÞorkHraun, ormr armleggjar Bjhít 2, 22, for spyd, sværd : vígs ormr Ingj 1, 1, ormr vals Ht 6, ormr randar Hl 16 b ; for en (slags) fisk : leygjar eitrs ormr Sigv 13, 1 ; for pölse : ormr ketils Narfi. 2) spyd, rendi ormr til unda Krm 12 (jfr SnE I 430). 3) drageskib, ÞjóðA 4, 18 ; egennavn, Ormr enn langi eller blot Ormr, Hfr 3, 13, Hókr 3. 4. 5. 8, Anon (X) I B 10 a, Rst 15. 19, jfr 21. 29. 4) som mandsnavn, Ormr Stórolfsson, Ísldr 15, Ormr skógarnef, Ísldr 19. Jfr blóð-, goll-, högg-, miðgarðs-, rand-, rít-.

ormreitr, m, (-s), 'slange-land', guld, ormreits ýtir, mand, Þhreð 4.

ormsetr, n, 'slange-sæde', guld, ormsetrs hati Arn 3, 1, Vígl 14.

ormstallr, m, slangebænk, guld, ormstalls (ved rettelse) viðir, mænd, Eviðs 6, ormstalls boði, beiðir, d. s., Pl 2. 3.

Ormstunga, f, 'slange-tunge' (:: bidende, hvas tunge), tilnavn til Gunnlaugr, Gunnl Lv 8.

ormsætr, n, 'orme-hjem', guld, ormsætrs eyðir, mand, ÁmArn 4.

ormtorg, n, 'slange-torv', guld, ormtorgs hötuðr, gavmild mand, ÞjóðA 3, 2.

ormvangr, m, slangeland, guld, ormvangs Jörð, kvinde, Rv 4, ormvangs Njörðr, mand, Pl 56.

ormvengi, n, s. s. foregående, ótti ormvengis, gavmild mand, Sturl 5, 2.

ormþvari, m, sværd, Þul IV l 2 (þvari = stang ; orm- på grund af ormeslyngninger?). Jfr Falk, Waff 57.

orna, (-aða, -at), varme, lune, járn taka oss (dativ) at orna, sarkastisk, Gísl 2.

ornir, m, slange, Þul IV qq 1 (v. l. til óinn) ; den förste vokals beskaffenhed er usikker.

orri, m, urhane, urfugl, hjaldrs orri, ravn, ESk 6, 43. Jfr blóð-, brim-, sár-.

orrosta, f, kamp, slag, upp líta skalattu í orrostu Hávm 129, í orrostum Harkv 21, níu orrostur Sigv 1, 9, leiða langvini til orrostu Hávm 156, fara til orrostu Hák 3, bjóða orrostu Sturl 5, 12, letja orrostu (gen.) Rdr 9, eiga orrostur Sigv 7, 10 ; orrosta andar, sjælens kamp, Heilv 6, -rost- findes her i rim, samt Anon (XII) B 18. Jfr folk-.

ostasveigir, m, 'oste-uddeler', ironisk kenning for en mand, Áns 4.

ostía, f, = hostia, offer, Andr 4.

ostmýgir, m, 'oste-fortærer', ironisk, Anon (XII) C 37.

Ostr, f, ö på Nord-Hördland (Osterö), umgjörð Ostrar, havet, ESk 13, 14.

otr, m, (-rs), odder, otrs gjöld, guld, Bjark 5, (jfr SnE I 336), otrs nauðgjöld, d. s., EGils 1, 19, (otrs laun, d. s., Leið 12, men en ikke nödvendig rettelse, se Dýna). I kenninger, for skib : Vánar otr Ód 21, Dýnu otr Leið 12, ægis otr Guðbr 1, hafs otr Máni 5, siglu otr, urigtig v. l. for snœris vitnir Hfr 3, 16, for björn : urðar (rettelse for ullar) otr Grettis 18.

otrgjöld, n. pl, 'odder-bod' (se foreg.), guld, Ht 41.

otrheimr, m, 'odder-verden, odder-land', havet, gen. otrheims, abs., ud på havet, Þloft 2, 2.

oxi, m, (pl. øxn), okse, øxna heiti Þul IV ö 1, jfr I b, Þry 24, Am 20, alsvartr oxi Hym 18, Þry 23 (i pl.), temja øxn Rþ 22, beita yxn fyr arðr Hsv 138, alvaxinn oxi Hharð 17 ; oxa höfuð Hym 22, oxa matr, hö, ringe foder, Sigv 13, 28.

O
Oddaeyrr - oxi