Langt n forkortes i enn efter nægtelse og foran komparativ til in. Om nnrðr se de enkelte ord, hvor der kan være tale om denne overgang.

Nabbi, m, dværgenavn, (nyisl. nabbi = en lille byld) Hyndl 7.

naðhristir v. l. for naddhristir, s. d.

naðr, m, (-rs), slange, (ikke i Þul, medmindre niðr er skrivefejl), naðr fránn, om midgårdsormen, Vsp 66, jfr 56, Húsdr 6, i alm. Krm 27 (v. l. naðra), eitrsvalr naðr Hallv 4, á valböstu verpr naðr hala HHj 9 ; synonymt med Orm (Ormen den lange, korte), Hfr 3, 13, Hókr 8, báðir Naðrar Hfr 3, 16 ; ramsyndr naðr ÞjóðA 3, 13, naðrs borð, dragens planker, Arn 6, 2 ; naðrs tunga = ormstunga, Gunnlaugs tilnavn, Gunnl Lv 3. I kenninger, for sværd : naðr sóknar Ht 6, naðr vápnhríðar Grettis 33, naðr unda Hl 16 b, Krók 1, fetils storðar strandar naðr Korm Lv 27, véttrimar naðr ESk 6, 47 ; for skib : sævar naðr Edáð 3, for en garver : naðr nauta leðrs (jfr hele sammenhængen) ÞjóðA 4, 15, for vinter : naðrs ógn Ht 83, naðra deyðir Ív 27, for guld : naðrs glóstræti Giz 1. Sværd (egl. egennavn, jfr Egilss), Eg Lv 11 ; naðrs eggjar HolmgB 8. Jfr Falk, Waff 56. Jfr hræ-, róg-, rœsi-, val-, víg-.

naðra, f, slange, Þul IV qq 3. Jfr folk-, hó-.

naðrbingr, m, 'slangeleje', guld, naðrbings töpuðr, gavmild mand, Bkrepp 8, naðrbings nýtir ÞKolb Lv 7, nám naðrbings, plyndring af guld (ens ejendomme), Þjsk 3.

naddél, n, 'spyd-byge', kamp, naddéls boði, kriger, Gríp 23.

naddfár, n, 'spyd-fare', fare som udgår fra spyd, kamp, vægjask við naddfár baugs (= naddbaugs, skjoldets, fár, kamp), give efter, spare sig i (under) kampen, Hfr 3, 13. Jfr Meissner 42.

nadd-Freyr, m, 'spyd-Frey', kriger, Ormr 1, 3.

naddgöfugr, adj, prægtig (af udseende) ved spyd, om Heimdal, Hyndl 35 (fejl for nið-?), enn naddgöfgi jötunn (Fjölsvinn?) Gróg 14.

naddhristir, m, 'spydryster', kriger, Eg Lv 16 (v. l. nað-).

naddhríð, f, 'spydbyge', kamp, naddhríðar Njótr, kriger, mand, Korm Lv 33.

naddr, m, spids, spydspids, spyd, i kenninger, for kriger : nadda Nirðir Anon (XII) B 22, nadda viðr Ísldr 23, for kamp : nadda gnýr Ísldr 5, nadda él Sigv 14, 1, nadda róg GDropl 2, for skjold : nadds hámáni Sindr 6, nadda borð Þorm 2, 5.

naddregn, n, 'spydregn', kamp, Rv 25, Njörðr naddregns, kriger, Eyv Lv 2.

naddskúr, f, d. s., naddskúrar nœrir, kriger, Gráf 6, Hfr 2, 8.

naddveðr, n, 'spydstorm', kamp, naddveðrs boði, kriger, Ív 31.

naddveitir, m, 'spydgiver', mand, Hhali.

nafjörð, f, Anon (X) II B 6, vörðr nafjarðar skal være en kenning for 'jætte' ; men ingen af de kendte betrydninger i nöf giver tilfredsstillende forklaring ; nöf, der skulde betyde 'sten'?, kunde betyde 'hjul', 'himmel' (og til nöd 'hus') ; vilde man læse ná-fjarðar, er man lige nær.

nafn, n, navn, gefa nöfn Vsp 6, ætt ok nafn Fj 46, nafn konungs HHj 12, nafn allra Eirm 9, þat nafn Gunnl Lv 3, kunna nafn e-s Mark 1, 4, nafn mun vesa uppi Gríp 23. 41, segja til nafns síns Hárb 8. 9, heita einu nafni, bære (kun) ét navn, Grí 48, heita hjóna nafni, have navn af ægtefæller, Sigsk 68 ; nafn Helga, navnet Helgi, HHj 7, Hhund I 8, ekkju nafn, navnet enke, Am 100, skrautligt köllum vér nafnit farar, navnet för kalder vi prægtigt (vi siger, det er prægtigt at rejse?), Mhkv 19, gera nafn sitt kunt Ótt 3, 2, hafna nafni, vrage, glemme, Arn 2, 17, hafna nafni hrafnblóts goða (af goði), vrage, foragte Odins navn, Hfr Lv 8, heraf berömmelse, ry, nafn fekk hann Sigv 11, 1, vega nafn, tilkæmpe sig ry, Ótt 3, 8. Reka nafn skógarmanns Ólhv 3, 2, synes at måtte betyde 'frigöre sig for navnet "fredlös"' (:: ved sine bedrifter), eller : 'erhværve sig, den fredlöse, ry'? Jfr hirð-, kenni-.

nafna, f, (kvindelig) navnefælle, vandgjalpar nafna, öksens navne, :: Rimmugýgr, Nj 27. Jfr nafni.

nafnbót, f, 'navn-forbedring', rangstitel, i pl. -bœtr, Ólhv 2, 5.

nafnfrægr, adj, berömt, Sturl 4, 26. 5, 3.

nafni, m, navnefælle, Ísldr 7, nafni fylkis Tindr 1, 7, nafni Nefju Hildr, tveir nafnar Rst 17, þeir nafnar Sigv 11, 5 ; nafnar hrafns, ravnene, Ód 22. Jfr sam-, skíri-.

nafnkunnr, -kuðr, adj, berömt, ESk 6, 68, Ólhv 2, 9.

nagbræðir, m, 'fugle-föder', nagbræðir nás = bræðir nás nags, ravnens föder, Þmáhl 3 (i övrigt rettelse for nið-).

nagl, m, (pl. negl), negl, hár ok negl Þloft 3, 5, merkja á nagli Nauð Sigrdr 7, á nornar nagli (eru rúnar ristnar) Sigrdr 17, óskornir negl Grettis 8.

Naglfar, n, 'negleskib' (jfr fortællingen i SnE : bygget af döde mænds negle ; Detter opfatter nagl- som dödning, men næppe med rette), Vsp 50. Jfr K. Krohn, Festg. f. V. Thomsen 1912. Jfr naglfari.

naglfari, m, 1) sværd (egl. 'nagle-besat'), Þul IV l 8, naglfara segl, skjold, dets siglur (master, man lægge mærke til ordvalget), kriger, Rdr 5, nagfara borð, skjold, Ggnæv 2. Jfr Falk, Waff. 57, Olson Stud. AK 525 f. – 2) skib, vist = Naglfar, Þul IV z 1.

nagli, m, nagle, söm, Líkn 16, Lil 56, nagli holmgjarðar, havets nagle, ö (jfr eynegldr), Eþver 2. Som mandsnavn, Þmáhl 10. Jfr far-, Hjör-, járn-, regin-, sam-, var-.

naglskaddr, adj, gennemboret af nagler (rett. for -kvaddr, urigtigt), om Kristus, ESk 6, 68.

nagr, m, en fugleart, Þul IV xx 1, v. l. for valr TorfE 3 ; blóðs nagr, ravn, Eviðs 1, sveita nagr, d. s., Haustl 8, sára nagr, d. s., ÞGísl 11.

nakkvarr se nøkkurr.

Nanna, f, Nanna, Neps datter, Balders hustru, Þul IV h 2, jfr yy 1. I kenninger, for kvinder : Nanna gulls Mey 30, Nanna unnar elda Katr 13, Nanna falda Katr 10, Nanna beðjar Korm Lv 7, Nanna bjórranns Þklypp, for jættekvinde : Nanna varra hjalts (stenens) Þdr 5, for valkyrje : Nönnur Herjans Vsp 30. Nanna Nökkvadóttir Hyndl 20. Jfr mjöð-, silki-, öl-.

nara, (-ða, -at), före kummerligt liv, nara með þursi Skí 31, sagt es frá hvé neflauss narir Mhkv 25.

Narfi, m, Lokes sön, jódís ulfs ok Narfa, Hel, Yt 7 ; i kenning for jætte : aurmýils Narfi, stenens Narfi, Eg Lv 15. Som mandsnavn, Korm Lv 12. Jfr Nari. Jfr hlym-.

Nari, m, Lokes sön, nipt Nara, Hel, Hfl 10. Jfr foregånde. Jfr Kock I. F. X, 102 f.

narr, m, sværd-navn, Þul IV l 9, skr. naR i R, men den rigtige form er vist nár, s. d. Jfr Falk, Waff. 75.

nata, f, spydnavn (jfr nöt), Þul IV n. Jfr Falk, Waff. 74.

Nati, m, jættenavn, Þul IV b 6 ; urigtig v. l. for Náinn, s. d.

Nauð, f, elvenavn, Þul IV v 6.

nauðfölr, adj, bleg af nöd, trang, Akv 16 ; stedet er forvansket, nar nauðfölva létir nornir gráta, hvor nar er blevet rettet til nái 'lig', blege af – dödens – tvang ; mulig skal der læses nauð fölva i to ord.

nauðgjöld, n. pl, 'tvangs-betaling', nödtvungen erstatning, især om böden for den dræbte odder (jfr SnE I 336), otrs nauðgjöld, guld, dets eik, kvinde, EGils 1, 19.

nauðgöngull, adj, som går, kommer, når der er nöd, især barnsnöd, nornir nauðgönglar, födselshjælpersker, Fáfn 12.

nauðigr, -ugr, adj, nödig, tvungen, Bdr 4. 7 o.s.v., Hhund II 30, Guðr II 34. 42, Akv 25, Snorrigoði, Grettis 52, Loð II 2, Sól 33, Mv III 24, nauðigr dómr, dom, en må underkaste sig, ÞjóðA 3, 21. Jfr á-, ó-.

nauðliga, adv, kvalfuldt, nauðliga neglðr Sól 65.

nauðmaðr, m, pårörende, Am 24 (her om ægtefælle ; nauð er her vist forkortet for nauðhleyta-).

nauðr, f, (yngre nom. nauð), 1) nöd, tvang, plage, (af forskellig art), ræfr þola nauð ÞjóðA 4, 2, viðr þolir nauð Refr 4, 4, þuðri súð geraz nauðir GrHj 2, nýjar súðir vissu nauða Sturl 3, 5 ; barns nauðr Mv II 17, fyr nauðir Pl 37, þat es nauðr Ragn V 6, nauðr í hjarta EGils 1, 20, nema ór nauðum Fj 40, leysa frá nauðum ESk 6, 33. 68 ; om den evige pine, eilíf nauðr Lil 73 og vistnok Lil 86. 2) nödvendighed, nödvendig grund, ef mik nauðr of stendr Hávm 154, nauðr of skilði Völ 3, kveða sér nauðir Sigv 1, 15, af (með) nauðum Eg Lv 33, at nauðum ÞjóðA 1, 14, nauðr hagar til frœða HolmgB 8, nú's oss nauðr at . . ESk 6, 57, nauðr es Rv 5, Leið 15, nauðr rak til Balti. 3) bånd, lænke, höfgar nauðir Völ 11, fölvar nauðir Sigrdr 1. 4) um runen n, merkja á nagli Nauð Sigrdr 7, jfr nauð gerir næppa kosti Rún 15. I kenning for arm : boga nauðir Ht 48 ; herðir nauðar, som volder kval, om Tor som jætters fjende, Þdr 8. Jfr á-, bog-, dal-, hel-, of- ; kvalanauð.

nauðsyn, f, (-jar), 1) nödvendighed, behov, Líkn 8, Gd 62, fyr nauðsyn mína Lil 52, við nauðsyn sína Mdr 22, bráðar nauðsynjar Gyð 3, nauðsynjar hafa valdit ESk 13, 2. 2) tvang, SnE II 236.

1. nauma, f, jættekvinde, (ikke i Þul), naumu salr, klippehule, Grettis 44. Blandt kvenna heiti ókend Þul IV yy 3, ofte brugt i kvinde-kenninger, så at man må antage, at ordet har været et navn på en kvindelig guddom, der ellers nu er ukendt, efter guld, hringa nauma Gdβ 57, Iðja niðleiks nauma GSúrs 15, nauma niðbrands Bjhít 2, 20, öl, nauma hornstraums Sigv 13, 12, efter virksomhed, saums nauma GSúrs 23, nála nauma Grettis 52, for valkyrje, kamp : Göndlar borða nauma Tindr 1, 6. Jfr hirði-, hlífi-, hör-.

2. Nauma, f, blandt önavne, Þul IV bbb 4 ; det er næppe dette ord, der foreligger i de under nauma omtalte kenninger.

naust, n, skibsskur, nöst (til skibe trukne på land) ; i kenninger, for skib : nausta blakkr ÞSær 2, 1, for söen : humra naust Gmlkan 1, 2, for himlen : hríðar naust Has 23, for skjold : böðvar naust Nj (XII) 4.

naustdyrr, f. (eller n.) pl, 'nöstdör', náins niðr fyr naustdurum, nede udenfor min slægtnings 'nöstdör', men det er gravhöjen, der her kaldes naust, måske fordi den var lige ved söen, St 3.

naut, n, okse, nöd, Am 94, rjóða hörg í nýju nauta blóði Hyndl 10.

nautaleðr, n, (-rs), oksehud, nautaleðrs naðr, skæmtsom betegnelse for en garver, ÞjóðA 4, 15.

nautar, m. pl, fæller, (mænd som er fælles om noget, især sæng, madforråd), Þul IV j 2. Jfr (i sing.) bekkju-, búðu-, föru-, konungs-, mólu-, róðu-, sessu-, söku-. Jfr Bugge, Festskr. til Unger, samme Ark. XXI, A. Kock sst., Swenning sst. XXIII.

nautr, m, gave (genstand, man har fået af en bestemt person eller som har tilhört en sådan), konungs nautr, om et sværd, Hfr Lv 5 (eller i ét ord?). Jfr Kaldhamars-, Ölrøðar-.

náa, (-ða, -(i)ðr ; præs. nái og næ ; part náit hos GSvert 8, jfr Skjspr 109), få, opnå, få fat i, med dativ, náir hrafn tafni SigvSt 1, opt náir hrævi Hhund II 25, náa val Tindr 1, 9, náa freka hveiti ÞKolb 3, 14, náa nesti Lok 62, náa jörð Sigv 3, 19, Ód 25, náa ormi eða meira hlut Hfr 3, 17 ; náa Vermundi, opnå Vermunds hjælp, Þmáhl 3 ; upersonl., náir gipt, lykke opnås, Heilv 9 ; náa máli e-s, få samtale med en, Sigv 13, 13, náa fundi e-s Mark 1, 26, dagr náðit fögrum lit, fik ikke sin lyse farve, Sigv 12, 15 ; náa þjónostu, få sakramentet, Sól 60 ; få fat i, rent legemligt, áðr næði Hrafni, för hann ramte H., ÞKolb 2 ; få en til herre, áðr þér nóðum Ótt 2, 19 ; náa sköldum, få sin (bortrejste) skjald igen, Þorm 2, 20 ; áðr næði (urigtig v. l. for næmisk) niðrfall Hóalfs galla ÞjóðA 3, 21. Hyppig omskrivende med infin., dog er den egenlige betydning deri sikkert ikke alle steder fordunklet, ef randviðr røskvask næði, hvis han havde opnået, St 11, náa at ganga upp Jóms 38, náði þróask Yt 35 (v. l.), ef hafa náir Hávm 68, ef segja né náir Hávm 121, ef ek næða sofa Hfr Lv 19, náði komask Sól 1, ok nái þurrfjallr þruma Hávm 30, ef vaxa næðir Fáfn 7, náa at kaupa Gríp 30, náa hitta e-a Anon (XII) C 29, náði leggja Sindr 3, nái líta Ht 8, náir kasta Ht 76, náir greiða Ht 77, náðit skína ESk 6, 19, oddr náði bíta Krm 4, hallir nóðu at falla Mark 1, 22, hykk þjóð nóðu (infin.) at láta líf þúsundum Arn 6, 10.

náborinn, adj, nærbeslægtet, nábornir niðjar Sigsk 11, Hamð 10.

náða, (-aða, -aðr), egl. vise nåde, gunst, náða sótt, omfatte forlig, være besjælet af forligstanker, EGils 2, 17.

Náðarenus, adj, = nazarenus, nazarensk, Mgr 39.

nágagl, n, 'liggæsling', ravn, Þmáhl 10.

nágrindr, f. pl, indgangen til Hels bolig (egl. 'lig-dören'), fyr nágrindr neðan Skí 35, Lok 63, Fj 26.

nágrund, f, 'sværd-land', skjold (af nár), nágrundar óss, kriger, Þmáhl 3.

nágróðugr, adj, lig-grisk, hála nágróðug HHj 16.

náhaukr, m, lighög, ravn, Krm 12.

náhvalr, m, en hvalart, narhval, Þul IV y 2.

náinn, adj, 1) nærliggende, befindende sig i nærheden, Norðhumru nánar hjarðir Merl I 47. 2) især om slægtskab, nærbeslægtet, nánir frændr Nkt 59, Merl I 54, þér nánir Þhreð 11, nónum áttak bjarga Hæng V 5, hyggja gótt nónum Am 35, brúðir Dönum nánar, danske kvinder, Valg 6. Naustdyrr náins, om sönnens gravhöj, St 3. 3) som dværgenavn, Vsp 11, Þul IV ii 2 ; det er dog muligt, at ordetes rod er ná- 'lig'. 4) som slangenavn, Þul IV qq 3. Fem. náin, brynje, Þul IV t.

Nála, f, blandt ö-navne, Þul IV bbb 4.

náleið, f, tvivlsomt ord i et forvansket sammenhæng, Anon (X) II B 7.

nálgask, (-aðisk), nærme sig, nálgask mik ef megir Grí 53, nýjung nálgask heim Lil 39, med dativ, víti nálgask honum Merl II 45.

Náli, m, dværgenavn, Vsp 12. 13.

náliga, adv, nærved, urigtig v. l. ESk 6, 47.

nálimir, m. pl, 'nære lemmer', nære venner, omgangsfæller, gaf nálimum sínum tíða offr EGils 1, 5.

nálægr, adj, nærliggende, befindende sig nærved, nálægt vas þat skála ESk 11, 4, nálægr vertu minni sólu, vær i nærheden af, :: for at frelse den, Lil 86, jfr vesa nálægr mólum Líkn 8.

nám, n, tagen, plyndring, nám naðrbings, plyndring af ejendele, Þjsk 3. Jfr bók-, féar-, við-.

námdúkr, m, et slags töj, námdúks lind, kvinde, Árm 4. Jfr Falk, Kleiderk 159.

námgjarn, adj, lærvillig, lærelysten, om en kvinde, GrHj 2.

námgreinir, m, lærer, Pét 12.

námskorð, f, 'nam-bærerske', kvinde (nám- = námdúkr), Gríss.

námæli, n, 'nær-tale', nærgående, sårende ord, daddel, varna við námæli, afholde sig fra andres dadlende ord, St 20 ; mulig er vámæli det rigtige (på grund af forlydsforholdene), da betyder ordene : 'undgå dadlende ord' (om andre). Jfr BMÓlsen, Arkiv XIX, 133.

nár, m, lig, död mand, Alv 2, Sigrdr 33, Vsp 50. 66, verða nár, dö, Hhund II 28, Am 104, Sól 33, gera at nái Nkt 19, vita nái liggja Harkv 3, nár fell til jarðar Krm 14, náir fellu sárir Anon (XIII) B 33, nár flaut út við eyri Sigv 2, 7, jfr ÞjóðA 1, 14, nýtr mangi nás Hávm 71, nýta nái, spise lig, Guðr II 42 ; stirðir náir ÞGísl 12, bolginn nár Jóms 31, náir framgengnir Vsp 39, kveða nás orð Bdr 4, á ná HolmgB 7, of ná Hást 7, af ná Hást 4, Þmáhl 1, Þjsk 1, 1, Ólhelg 9, at nóm einum Harst ; gnótt nás Vell 23 ; nás gammr, ravn, Vell 25, nás nagr, d. s. (jfr nagbræðir), Þmáhl 3. Uklart er nar nauðfölva (s. d.), Akv 16. Som dværgenavn, Vsp 11. 12, Þul IV ii 2. Jfr virgil-.

náreið, f, ligvogn, ligbåre, leggja líf í náreið, dö, Sturl 4, 26.

náreiðr, adj, ligbærende, om galgen, Hál 7.

náskári, m, 'lig-måge(unge)', ravn, Hskv 2, 6.

Náströnd, f, ligstrand, den nordligste del af Hels verden, hvor de ondes straffested var, Vsp 38.

nátt se nótt.

nátta, (-aða, -at), overnatte, ÞjóðA 4, 24 ; blive nat, upers., es tók nátta Sturl 2, 1.

náttúra, f, 1) naturen, sjalf náttúran Lil 31. 42, Gdβ 56, Lil 59. 2) natur, egenskab, náttúru skærleikr Lil 7, manns náttúra Lil 69.

náttverðr, m, nadver, måltid, náttverðr ara Hfl 10.

náttþing, n, natte-möde, hemmeligt möde om natten, Rv 5.

návaldr, m, 'dödvolder', som volder andres död, hefk verit návaldr Anon (XIII) B 7.

neðan, adv, nedefra, Grí 35, Hym 22, Völ 37, Rdr 17, Hskv 2, 7, neðan frá Niðavöllum Vsp 66, med fyr, præp. med acc., fyr mold, jörð neðan, nede i jorden, Vsp 2. 43, Lok 23, Þry 8, Alv 3, Grott 11, fyr Niflhel neðan Vafþr 43, fyr nágrindr neðan Skí 35, Lok 63, Fj 26.

Neðanskarðr, m, sværd-navn, (egl. 'skåret forneden, ved spidsen'), Þul IV l 1. Jfr Falk, Waff 57.

neðar se niðri.

neðri, neztr, adj, nedre (længere nede), nederst, lopt in neðri Lil 27, nezta byggð jarðar, helvede, Lil 5, enn nezti fjandi, djævelen i helvede, Lil 23.

nef, n, næse, niðrbjúgt nef Rþ 10, Stefnir 1, setja nef inn, stikke næsen ind (i huset), Sigv 3, 4 ; halda saman nefjum, stikke hovederene sammen, Grett 2, 9 ; om fugles næb, ravnens, með dreyrgu nefi Harkv 3 ; Korm Lv 63, ÞKlypp ; örnens og uglens, hvorpå runer findes, Sigrdr 16. 17. Jfr skógar-.

nefbjörg, f, 'næsebeskyttelse', visir (på en hjælm), nefbjargir liðs, om mænd med sådanne hjælme, gramr lét lönd lokit nefbjörgum Sigv 10, 5.

neffölr, adj, bleg om næsen, v. l. til det vistnok rigtigere niðfölr, om örnen, Vsp 50, om Atle, Akv 35.

nefgjöld, n. pl, 'slægtninge-bod', bod for en dræbt slægtning (af nefi, jfr brœðra gjöld), Hhund I 12.

nefglita, f, 'næseglans', tilnavn, 'med glinsende næse', Svarf 1.

1. nefi, m, slægtning, Þul IV j 8, nefi jarla Sigv 3, 18, nefi mildings Ív 30, om söstersön, Þloft 2, 7, ÞjóðA 1, 19.

2. Nefi, m, dværgenavn (af nef?), Þul IV ii 2.

nefja, f, 'med stor (el. ejendommelig) næse', tilnavn til Hrólfr, Nefju nafni, om Ganger-Rolf, Hildr.

neflangr, adj, langnæset, om en smed, ÞjóðA 4, 15.

neflauss, adj, uden slægtninge (nefi), sagt es frá hvé neflauss narir, hvilket elendigt liv en sådan förer, Mhkv 25.

nefna, (-da, -dr), 1) nævne, sige ens navn, nefna e-n Hyndl 44, Gríp 1, nefna föður sinn HHj 16, nefndisk Þír Rþ 10, absolut, Stefnir 1. 2) udtale et navn, nefna tysvar Tý Sigrdr 6. 3) kalde, hana Brynhildi nefna Gríp 28, Ádám, Júdás, nefndr Lil 12. 48, nefndr fyr mér Ód 3. 4) udtale, sværge, nefndir eiðar Akv 30. 5) bestemme, nefndr tími Gd 22, nefna e-m hefning Grettis 25. 6) nævne, bede om, nefna sér grið Sigv 7, 4. .

nefskammr, adj, med kort næse, Bárð 3.

negg, n, hjærte, se hnegg.

negla, (-ða, -ðr), 1) nagle, fæste med nagler, negla mundriða í skildi Nj 13, naðr neglðr með jarni, med fastnaglede jærnplader, ÞjóðA 4, 21, negla á tré, kross Has 21, Lil 49, hendr neglðar nauðliga Sól 65. 2) besætte med nagler, neglðar brynjur Völ 6 (el. brynjer af sammennaglede plader), jfr ey-neglðr, holm-neglðr. 3) fastgöre, heiti neglisk, det navn bider sig fast, Nj 15.

neinn, pron. indef, nogen (egl. = né einn ; altid efter en nægtelse eller ord, der indeholder en sådan), eigi er veitt at hittiz tungan nein Gdβ 44, skal eigi nauðig gefin neinum manni Loð II 2.

neiss, adj, skamfuld, neiss es nøkkviðr halr Hávm 49 ; jfr Bugge, Studier II 7. Jfr ó-.

neisti se gneisti.

neit, skr. neit, Sigsk 52, i en mangelfuld og forvansket sammenhæng, der gör ordet uforklarligt.

neita, (-tta, -ttr, yngre : -aða), sige nej (til), nægte, ef neitaði at veita bœn Lil 18 ; vrage, líf þat er Ádám neitti Lil 22, neita (v. l. níta) goðs rétti Hskv 2, 2 ; fornægte, neita Kristi Gd 49 ; med acc. neita nafn sitt, skjule sit navn, Pét 42. göre negativ, ek veit at ní neitar SnE II 192. Jfr níta.

neitari, m, fornægter, neitari böls, from mand, Gd 50.

neiting, f, sigen-nej, fornægtelse, hörð neiting Pét 29, sár neitingar Pét 44.

neitir, m, nægter, fornægter, neitir vella, gavmild mand, SnE II 224 ; mulig er dog dette = hneitir.

nekkvarr se nøkkurr.

1. nema, (nam, numinn), 1) tage, tage bort, nema kistu í hönd ÞGísl 11, nema veiðar, tage fangst, d.v.s. fange dyr, Hym 1 (her er nómu sikkert at opfatte plusqu., havde fanget ; nema veiðar næppe = at spise de fangede dyr) ; nema róð, fatte beslutning, Sigsk 26, nema hvílð, tage hvile, slå sig til ro, Alv 1 ; nema mey frá mildingi Hhund I 19, nema e-n ór heimi St 20, vas numinn heðan ungr ESk 6, 63, nema ór nauðum, befri for nöd, Fj 40 ; nema e-m blóð, beröve en sit blod, Rv 24, tunga vas numin með tangar munni, kneben, ESk 6, 60, nema flaum af e-m, beröve en sin glæde, Gunnl Lv 9. 2) nótt nemr e-n, overrasker en, Gróg 13, Sigrdr 26 ; nema upp rúnar, tage runer op, d.v.s. hænte dem fra det sted, hvor de var gæmte, Hávm 139. 3) tage imod noget (for at stöde det tilbage, holde det ude), nema borðheim (söen) brjósti Refr 4, 4 ; med við, Nóregr nam við skipstöfnum, tog imod, standsede, ÞGísl 3. 4) med gen., nema staðar, stanse, ÞjóðA 4, 1. 5) trænge ind til, med dat., spjót nemr hjartarótum Pét 38. 6) med. nemask, tage sin begyndelse, gå for sig, blive virkelig, niðrfall (elds) nemsk ÞjóðA 3, 21, friðr namsk ÞjóðA 3, 22. 7) med dat. rei og acc. pers., beröve en noget, Völ 29, nema e-n aldri ESk 6, 62, nema e-n fjörvi Þorm 1, 10, ÞTref 3, nema e-n öndu Þfagr 2, nema lífi Þdís 1, 2, ESk 6, 17, nema e-n sigri Eirm 7, Mark 1, 23, nema e-n máli ESk 6, 37. 8) tage, tilegne sig, lære, nytsamligt at nema Hávm 153, láta e-t nemask Gríp 23, nema speki Þjóð 3, 2, nema róð Hávm 112 o.s.v., Fáfn 20, nema líknargaldr Hávm 120, nema skynsemi Merl II 100, nema nýt mól Hl 1 a, nema sið Hsv 1, nema sund Hharð 5, nema Yggjar feng und hanga Jóms 2 ; nema leika Rþ 41, nema at e-m, hos, af, en, Hárb 44, nema af e-m, d. s., Hávm 140. 9) lære, forstå, flestr nam Hfl 20, en hinn nemi Darr 10 o.s.v., nema mærð ESk 6, 18, nema hóttu bragar Ótt 1, 1, nema Dvalins drykk Ormr 1, 1, menn nemi mól (mín) Sigv 5, 6, Nj (XII) 6, ESk 6, 7 ; þat namsk, det erfaredes, Sigv 10, 4 ; med underforstået inf., nema á margar tungur Mark 1, 9. 10) omskrivende med inf. af hovedverbet (altid og kun i imperf.), nam ráða = réð Rdr 11, nam stœra högg Jóms 26, þrifnuðr nam efnask ESk 6, 3, þat nam at vinna hljóm Vell 10, namk at heyra Oddrgr 30, nam sveigja Oddrgr 29, Höðr nam skjóta Vsp 32 o. s. v. nemit Korm Lv 23, forvansket. Jfr fyrir-.

2. nema, adv, 1) undtagen, medmindre, hvis ikke, om ikke, i reglen med konjunktiv, præs. efter præsens i hovedsætningen, impf. efter impf., nema geðs viti Hávm 20, nema mæli til mart Hávm 27, nema haldendr eigi Hávm 29, nema enn snotrari séir Vafþr 7, nema fági dul Korm Lv 43, nema sjalfr ali St 17, nema ljúgi landherr Sigv 11, 8 ; nema okr væri borit Lok 9, nema frýðir mér hugar Fáfn 26, nema þyrri snerriblóð Þdr 7, hverr veit nema dragi, om ikke, GSúrs 21, undr es nema haldi ÞjóðA 1, 18, med subst., pron., undtagen, nema Fróði Vell 18, nema einn Agnarr Grí 2, nema þeiri einni Hávm 163, allra nema einna Völ 28, nema hjá Sigurði Guðr I 17. 2) undtagen, kun, og da med indikativ, nema ek halsaða herja stilli Guðr III 4, nema hræðumk helvíti Hfr Lv 28 ; nema ek helt höfði Oddrgr 22, her omtr. = men. 3) at, i visse forbindelser, kveðka dul, nema Glitnis Gnó hefr Yt 7, hver sé if, nema goð stýra ættrýri Vell 32 ; þeygi dylk nema þykki TorfE 3. Ikke helt sikkert er nema svá at vildi Rdr 2 (nema verbum?).

nenna, (-ta, -t), 1) udöve med kraft og raskhed (jfr Arkiv V 117 f.), med infin., vér nennum at vinna drómund Rv 25, øngr nennir at vinna verk ESk 6, 56, nenna gott at læra Hsv 92 (v. l.) ; med dativ, lægge vind på, nenna ofstæki GOdds 5, því vas nent, det blev rask udfört, Þskakk 1, nenna styr HelgÁsbj (ved rettelse) ; nenna e-m á bingi, vise en al venlighed, elskov, ved et möde, Skí 38. 2) begive sig, rejse, nenna þinig Hharð 4, nenna norðr Halli 3, nenna austan Sigv 12, 8, nenna víðast Hfr 3, 10, glaðir nennum vér ErrSt.

nenning, f, foretagende, gærning, frýja nýrar nenningar, det nye, han er i færd med, Sigv 13, 12.

nenninn, adj, dygtig, energisk, ufortröden, Hfr 3, 25, Steinn 3, 15, Bölv 6, Valg 8, Sigv 3, 4, Pl 20. Jfr al-, ást-, dáð-, fjöl-, her-, marg-, sið-, sigr-, þrek-.

neppr, adj, ringe (forringet), om Tor efter kampen med Midgårdsormen, omtr. = fjörneppr, hvis liv (fra et vist tidspunkt) vil vare kort, döende, Vsp 56 (jfr BMÓlsen Arkiv XXX, 166, f.) ; hertil må vist også henföres nept niðja stríð Reg 8, i aktiv betydning, forringende, ödelæggende ; nauð gerir neppa kosti, "nöden" bringer en i elendighed, Rún 15. Jfr M. Olsen Ark. XXXIX, 316 f. Jfr fjör-.

1. Nepr, m, Odins sön, Þul IV e. Jfr Nepr, Nannas fader = Neppr?

2. Nepr, f, elv (Dniepr), Þul IV v 4.

Nerbón, f, byen Narbonne (i Frankrig), Rv 16. 25.

Nereiðr, m, nordmand (o. 1100), Hskv 3, 3.

Neri, m, sagnhistorisk jarl Gautr I 7. Mytisk person, nornen kaldes nipt Nera, Neres söster, Hhund I 4.

nertill, m, ild, Þul IV pp 2.

nes, n, næs, á nesi St 25, Hál 7, á nesi Sógu (:: á Sógunesi) Hhund I 39, fyr nesjum, udenfor næs, Fáfn 11, Vell 23 (jfr Bugge Edda, 414), nesjum útar Bkrepp 8, róa verðr fyrst til ens næsta ness Mhkv 2 (ordsprog ; "enhver er sig selv nærmest"), nes Svíþjóðar Ótt 2, 5 ; i pl. Nesjar, Næssene (sydlige Norge), Ív 24, Nkt 31. I kenninger, for skjold : sverða nes Hák 7, for guld : nes orma EGils 1, 7, for arm : nes öglis Katr 33, hauka nes, hauka ness drífa, guld, Þmáhl 14 ; nesja drótt, jætter, Þdr 12. hryðjar nes Merl I 38, er uden tvivl fejl for hryggjar nes, ryggens næs, hale. Jfr and-, ann-, baug-, Dýr-, Engla-, grand-, Stafns-, út-.

nest, nesti, n, rejsekost, trúa nesti Hávm 73, náa nesti Lok 62, gefa nágöglum nesti Þmáhl 10, gefa hröfnum nesti ÞGísl 3, nýtt nesti Mv III 24, œðra nesti Egils (XII) 4, leiðar nesti, om Kristi legeme og blod, Lil 83. Jfr veg-.

nesta, f, nål, meina nesta, skadevoldende nål, om den glödende jærnstang, jætten kastede mod Tor, Þdr 18.

nesti se nest.

Nesþjóðir, f. pl, indbyggerne på Katanes (Caithness), Sturl 5, 6.

net kun i sms. fjör-, geir-, hjör-, hræ-, odd-.

Neustria, f, Nevstria, Merl II 56.

neyða, (-dda, -ddr), tvinge, neyða e-n til e-s Gríp 25, Korm Lv 46, nú emk neyddr at, tvungen til at, Hfr Lv 10.

neyta, (-tta, -tt), nyde, bruge, benytte, med gen., neyta ásmegins SnE I 288, neyta afls Eg Lv 33, neyta handa ÞGísl 6, Skáldh 3, neyta segls Ótt 2, 4, GSvert 6, neyta vápna Ív 21, neyta skeyta Bót ; neyta fars, lade skibet sejle, Ótt 2, 14, neyta langra skipa ÞjóðA 1, 4, neyta strengja ÞjóðA 4, 23, neyta grjóts ok örva ÞjóðA 1, 9 ; neyta hlýs hœlis, ty til og benytte, Vígf 2 ; med dat., neyta sverðum SnE II 200 ; nyde, neyta mjaðar Frþ I 2, neyta af ná Þmáhl 1 (v. l. nýta, måske bedre).

neyti, n, fölge (jfr nautar), við minna neyti Arn 5, 8.

neytir, m, bruger, benytter, neytir bauga Anon (XII) C 14, neytir brodda SnE II 226, neytir undvargs SnE II 232, neytir brynju Hl 9 a. Jfr odd-.

neytr, adj, brugelig, nyttig, geta in neytri róð Þdr 7 ; dygtig, ÞKolb Lv 7. Jfr fá-.

neyzla, f, nydelse, forbrug, neyzla aura Hsv 105. Jfr of-.

né, negativ partikel (mulig opstået af to ord, svarende til got. ni og nih), 1) ikke, som oftest lige foran verbet, stjörnur þat né vissu Vsp 5, önd né óttu o.s.v. Vsp 18, es á heimskan né fáa Hávm 93, finna þik né móttu Lok 46, ef geldr né værir HHj 20, svefn þú né sefr Gríp 29, glýja né gáðir Hamð 7, ef Gunnlaðar ek nytak Hávm 108, ef segja né náir Hávm 121, örbrjót né skal þrjóta Ht 31, né fágak dul Eg Lv 5, né hrafnar sultu Eg Lv 11, né mun verða Eskál 2, 2, né leyndak Korm Lv 4, né hamfagrt hölðum þótti Arbj 7, mey né grœtir Lok 37, verar né vóru þekkir Harkv 2, né svófu hvélvölur Þdr 6 ; med -at föjet til verbet (overordenlig hyppigt), es sína mælgi né manat Lok 47, ef föður né áttat Fáfn 3, at sér né stríddit Hamð 8, es fyr gráti né færat Hamð 9, at aptr né komit Grí 20, hví né lezkaþú Lok 47, hrafn né svaltat Ótt 3, 11, né megut finna ESk 6, 51, né munuma Hfr 3, 21 ; en enkelt gang står -at foran, kømrat yðr né œðri Gldr 9 ; med fölgende nægtelse, né móttu . . geta hvergi Hym 4. 2) og ikke, men ikke, einn vita né annarr skal Hávm 63, né of róðum þögðu Hávm 111, hófu mik né drekðu Ghv 13, unnak einum né ýmissum Sigsk 40, gumnum hollr né golli (:: hollr) Eyv Lv 4. 3) med -gi, mér mangi mat né bauð Grí 2. 4) né sjaldan, ofte, ÞKolb 3, 12, né allvel, meget ilde, Gríp 49, né einir, ikke en, ingen, Guðr III 5, derimod né einn, ikke nogen enkelt, Mhkv 7. 5) disjunktiv partikel, eller, efter andre nægtelser, né, -at, -gi, eigi, hvárki, æva, sjaldan, engi, aldrigi, hvergi og flere, gest né geyja né á grind hrekir Hávm 135, mey né grœtir né manns konu Lok 37 ; vekkak yðr at víni né . . Bjark 2, emka ása né . . Skí 18, kjósattu Hjörvarð né . . HHj 3, mey þú teygjat né . . Sigrdr 32, léta örn né ylgi Krm 16 ; sitka svá sæl ár né of nætr Hhund II 36, vasa sandr né sær Vsp 3 ; niðjargi hvöttu né . . Akv 9 ; gáir eigi þings né . . Hávm 114, kømk eigi áðr . . né . . HHj 43, ei þurfandi stað né . . Lil 1, ei kennandi kvitt né . . Lil 90 ; hvárki . . né Hárb 26, Guðr I 17, Brot (F.J.) 3, Arn 2, 17, Lil 20. 71 ; æva . . né Vsp 3. 33, engi . . né Grott 6, Lil 34 ; öln né penning hafðir aldrigi (dette her efter) Lok 40. Skí 17 : hvat es þat alfa né ása sona né . . her bruges né efter hvat, fordi dette fra den spörgendes side indeholder en negation ("hvem er du, du er dog vel ingen af alver o.s.v.") ; et slags kontamination ; ej heller, eller, uden foregående negation, skósmiðr þú verir né skeptismiðr Hávm 126, hvor né altså negerer både det foranstående og fölgende, við hleifi mig sældu né við . . Hávm 139.

1. nið, n, næ, månemörke, Þul IV ll, ný ok nið skópu nýt regin Vafþr 25, nótt ok niðjum nöfn of gófu Vsp 6 ; niðja synir, uvist hvad der menes, Sól 56. Jfr niðar.

2. Nið, f, egl. 'den svagt susende' (se M. Olsen : Stedsnavnestudier s. 99 f.), Nidelven i Trondheim, Þul IV v 2, Sigv 10, 3, Þloft 2, 6, Arn 6, 16, ÞjóðA 4, 19 ; Niðar vargr, skib, Gldr 8 ; Niðar brandar, guld (jfr fleygiþollr), Bjhít 2, 18. Niðar bakki Sturl 4, 26.

Niðafjöll, n. pl, mytiske bjærge i underverdenen, Vsp 37.

niðar, f. pl, = 1. nið, næ, nótt með niðum Vafþr 24 ; niða borg, himlen, SnE II 236.

Niðavellir, m. pl, mytisk slette med jætternes ölsal, Vsp 37.

nið-brandr, m, 'elv- (egl. Nidelvens) brand', guld, skarar landa niðbrandr = höfuðgoll, hovedguldsmykke, skarar landa niðbrands Nauma, kvinde, Bjhít 2, 20 ; niðbranda skerðir, gavmild mand, ESk 6, 40.

niðbræðir, m, kan ikke forstås i sammenhængen, nið- er måske fejl for nag-, s. d.

niðbyrðr, f, 'ætlinge-byrde', niðbyrðr Norðra, Nordres æts, dværgenes, byrde, himlen, Hfr 3, 26.

niðerfi, n, 'ætlinge-öl' (erfi egl. 'gravöl', så öl, drik i alm.), niðerfi aurmýils Narfa, jættens (dværgens) ætlings drik, skjaldedrikken, digt, Eg Lv 15. På grund af metrum bör der vist læses niðjerfi (Sievers, Beiträge XII, 486).

niðfölr, adj, 'mörke-bleg', dunkel, om örnen, Vsp 50 (jfr Falk, Arkiv V, 111).

Niði, m, dværg (afledet af nið, jfr Nýi), Vsp 11, Þul IV ii 2.

niðjungr, m, efterkommer (niðr), Þul IV j 9, niðjungr Haralds, Olaf d. hellige, Haralds sön, Ótt 2, 14. Jarls sön Rþ 41. Mytisk person, Niðjungr skóf af haugi horn Mhkv 8. Jfr átt-, víg-.

niðkvísl, f, gren af efterkommere, niðkvísl Þrós, om Ynglingerne i Norge, Yt 35.

niðleikr, m, 'ætling-leg', Iðja niðleikr, Ides brödres leg, legende tale, guld, GSúrs 15 (jfr Nauma).

niðmyrkr, adj, bælgmörk, niðmyrk nótt Guðr II 12 (hds har -myrkr subst.).

1. niðr, m, (-s og -jar, pl. -jar, se Skjspr. 31-32) ætling, slægtning (af forskellige grader), 1) Þul IV j 9, i alm., órir niðjar HolmgB 3, HHj 11, niðjar þínir (fader og brödre) Hhund II 28, niðjar mínir Sigsk 11, Oddrgr 23, okrir niðjar Grott 9, ossir niðjar Hhund II 11, niðjargi Akv 9, niðja steypir (s. d.) St 15, þeir niðjar Jóms 7, Dúrnis niðjar, dværge, Yt 2, Ymis niðjar, jætter, Vafþr 28, Glaums niðjar, d. s., Þdr 19, Þorns niðjar, d. s., Þdr 2, Endils niðjar, sökonger, Krm 18, niðr Norðmanna, Olaf d. hellige, Sigv 13, 23, Ása niðr, Odin, Hál 3, Friggjar niðjar, aserne, St 2, niðjar Njarðar, d. s., Hfr Lv 10 ; niðr Ylfinga, om Helge, Hhund I 5, II 8. 47 ; niðr Skilfinga Yt 18, niðjar Játmundar Ótt 2, 8, Rögnvalds niðr Arn 5, 2 ; om ravne, niðr Hugins Þmáhl 3, om ringe, Draupnis niðjar Arbj 22. 2) forfædre, fornir niðjar Hyndl 11, várir niðjar Hfr Lv 7, Anon (XII) D 3. 3) efterkommer, Fjölnis niðr Yt 6, niðr Ellu Eg Að 1, niðja stríð Reg 8, niðjar hölda Gd 26. 4) snævrere, niðjar nábornir Sigsk 11, Hamð 10, sön-fader, niðr at nið Hávm 72, fader, Randvés höfuðniðjar, pl. om en enkelt person, Rdr 3 ; sön, Bors niðr, Odin, Bors niðjar beðja, jorden, Eg Lv 21, Bestlu niðr, d. s., Steinarr 2, skjöldungs niðr Fáfn 44, fylkis niðr Sigv 1, 3, Gjúka niðjar Rdr 6, söstersön, konungs niðr ESk 6, 34, broder, niðja fjör varði Am 49, af niðjum hafa Guðr II 34, sævar niðr, ilden, Yt 4. 5) som egennavn på en af Jarls sönner, Rþ 41. nið St 17 er uden tvivl fejl for enn. Jfr átt-, höfuð-, lang-, ætt-.

2. niðr, m, slangenavn, Þul IV qq 3.

3. niðr, adv, nedad, upp eða niðr Rst 27, niðr af fletjum St 4, niðr fyr naustdurum St 3, niðr at grunnum Lil 70, niðr í felda Sigv 11, 12, ljósta niðr í Þdr 18, søkkva niðr Hfr 3, 13, nýsa niðr Hávm 139, segja Níðhöggvi niðr, ned(e) i dybet, Grí 32, stíga niðr í sal Hym 34, ríða niðr til Niflheljar Bdr 2, setjask niðr Skí 29, Sigsk 53, dropi rann niðr of kné Guðr I 15, höggva niðr skeggi, falde til jorden, Tindr 1, 6, renna niðr, glide ned, om maden, EGils 1, 13. Urigtig er niðr for níð Korm Lv 54.

niðra, (-aða, -at), trykke ned, niðra grandi, lade være med at synde, Heilv 9 ; niðrattu oss, beröv os ikke vor hæder, Ótt 4, 1 (om krænkelse).

niðrbjúgr, adj, nedadböjet, niðrbjúgt nef Stefnir 1, Rþ 10.

niðrfall, n, falden ned, niðrfall Hóalfs galla, ildens ophör, ÞjóðA 3, 21 ; udtrykket er måske juridisk, jfr niðrfall at sökum og jfr sammenhængen.

niðri, adv, (neðar, nezt), nede, uppi ok niðri Lil 1, und kjöl niðri Ht 38, meðan lönd eru niðri, sålænge man er så langt fra land, at det ikke kan ses, Grettis 13 ; níu röstum neðar HHj 16.

niðrlútr, adj, med sænket hoved, ludende, Sigv 3, 4. Jfr Noreen, Studier 3, s. 37.